Berlingske Business

Uheldig bogføring af NKT-aktier

FLS er parat til at sælge sine aktier i NKT i løbet af juni, selv om det ventes at blive med et tab på 400 mio.

kr. i forhold til den bogførte værdi på 997 mio. kr.


- Vi har sagt, vi vil reducere vores gæld, og at

aktieposten i NKT ikke er strategisk for os. Det er så uheldigt, at den er bogført til den værdi, som den er, siger

adm. direktør i FLS, Peter Assam.


FLS fastholder sit mål om at nedbringe nettogælden til 4 mia. kr. inden udgangen

af juni fra de 4,8 mia. kr., den beløb sig til sidst i første kvartal. Kun et salg af NKT-aktierne gør det muligt

at nå det mål.


- Det vigtigste mål for os på kort sigt er at få gælden ned. Hvis ikke vi havde

haft muligheden for at sælge NKT, så havde vi gjort noget andet, men det passer ind i vores strategi at sælge nu,

siger Assam.


Det konkrete tilbud fra Potagua om at købe NKT-aktier af FLS svarende til 20,1 pct. af NKT''s kapital for

89 kr. per styk, ønsker Peter Assam ikke at forholde sig til. FLS Industries har engageret Nordea Securities som finansiel

rådgiver i forbindelse med NKT-salget, og Assam forsikrer, at de bliver solgt til den investor, der giver FLS det mest værdiskabende

bud.


Det har længe været kendt, at NKT-aktierne skulle sælges, da de ikke indgår i FLS'' kerneforretning,

men det betyder ikke, at FLS har hørt fra andre interesserede investorer. Peter Assam oplyser, at der ham bekendt ikke har

været nogle henvendelser. Sammen med oplysningen om Potaguas bud, inviterer FLS andre interesserede til at melde sig med et

bud på den i alt 26,3 pct. store aktiepost.



Minus på 24 mio. kr.

Med baggrund i en omsætning i første

kvartal 2002 på 3,8 mio. kr. reducerede FLS Industries underskuddet af den ordinære drift fra 76 mio. kr. i første

kvartal 2001 til 24 mio. kr. i 2002. Omsætningen var i første kvartal 2001 4,2 mia. kr.


Resultatet er positivt

påvirket af salget af skibe i Aalborg Portland med 85 mio. kr., oplyser FLS. FLS'' andel af koncernresultatet var et underskud på

72 mio. kr. mod et underskud på 126 mio. kr. i første kvartal 2001. Koncernens forrentede nettogæld er reduceret

med 1,2 mia. kr. til 4,8 mia. kr.


Restruktureringen i FLS miljø er under overvejelse. Kedelaktiviteter ventes solgt,

maskinfabrikken i Tønder ventes lukket, og FLS miljø stopper satsningen inden for biomasse. RB-Børsen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen