Berlingske Business

Udviklingsfirma aner<br> mulighed for storvækst

Direktør og medejer René Laursen har et irriterende, men dejligt dilemma: interessen for udviklingsfirmaets fødevareprodukter

til diabetikere og ernæringsbevidste forbrugere er så stor, at det er nødvendigt at sige nej til en række

kunder.



- Vi vil ikke lide vækstdøden, og derfor holder vi igen. Men det er klart, at det er imod vores vækstplan

fra 2001. I den fast-slår vi, at vi i løbet af ti år vil være en af Europas største mærkevarefirmaer

inden for diabetes-ernæring. Det holder vi fast i, siger René Laursen.



Men han har måttet sige nej til potentielle

kunder i lande som Norge, England, Holland, Polen og Indien, der gerne vil markedsføre hele Isis-konceptet over for diabetikere.

Alle produkter fremstilles hos underleverandører, der sågar leverer ernæringsrigtigt wienerbrød.



René

Laursen ejer fødevareudviklingsfirmaet Isis ApS i Århus sammen med to, der også arbejder i firmaet.



Det er

i dag er oppe på ti medarbejdere, og der er ikke plads til udvidelser på den nuværende adresse.

Vækstpotentiale

-

Vi bor ikke her om et år, fast-slår René Laursen. Han er mere forsigtig, når han skal vurdere firmaets vækstpotentiale.

Han siger, at det er så stort, at der ikke er lagt budget for omsætningen i indeværende år. Der har været

så meget gang i salget det seneste par måneder, at iværksætterfirmaets underskud fra de to første år

er tjent hjem og egenkapitalen genetableret.



- Vi har solgt for over to mio. kr. i januar bestående af egne mærkevareprodukter

samt seks-syv nye produkter, vi har udviklet til kunder. Og vi mangler at udvikle cirka 30 andre produkter til eksterne kunder. Alle

produkter bliver eller skal produceres hos danske underleverandører, forklarer René Laursen.

produkter

-

De omkring 40 nye produkter skal udvikles for fire eksterne kunder.



- Tre af dem er danske. Der er tale om en supermarkedskæde,

et salgsselskab og et eksportselskab, som vi har udviklet færdigretter, pizzaer, saftevand, kagemix m.m. til. Alle produkter

er ernæringsrigtige. Vi har også udviklet slankeprodukter til et engelsk eksportselskab, der i år vil eksportere

dem til seks-syv EU-lande - herunder Danmark. Der er et kæmpe potentiale i disse produkter, mener René Laursen.



Isis

har lejet lagerplads forskellige steder til egne og eksterne kunders produkter.Emballagen på de nye produkter, der er udviklet

for og sælges til eksterne kunder, f.eks. supermarkedskæder, er ikke forsynet med Isis brand. Det hæger virksomheden

nemlig meget om.

Egne produkter

Isis markedsfører i eget navn 60 ernæringsrigtige produkter, der i dag kan

købes i bl.a. en række supermarkeder herhjemme.



- Udfordringen lige nu ligger i at håndtere de mange udviklingsprojekter og

nye medarbejdere i organisationen, siger René Laursen.



Han har arbejdet med fødevarer, siden han var 13 år.

Først i en onkels firma. I 1991 startede han en dinér transportable. Da han blev bedt om at levere sukkerfri is, gik

han igang med at udvikle det og kom i kontakt med Diabetesforeningen. Beskeden herfra lød, at det var næsten umuligt

at lave en velsmagende is uden sukker. Men René Laursen er en stædig rad. Han fortsatte projektet og endte hos en amerikansk

leverandør af majsstivelse, der erstatter sukker. Dinér transportablen blev solgt, og René Laursen tog fat på

at opbygge en isfabrik.

Prøvesalg

- Diabetesforeningen var begejstret for isene, men supermarkederne ville ikke sælge

dem. Jeg fik så lov til et prøvesalg i 16 brugser i Århus, hvor jeg solgte dem fra et bord inde i brugsen. Det

gik så godt, at brugserne begyndte at bestille is hos mig og FDBs frostindkøber besluttede, at min is skulle sælges

i Superbrugen, Kvickly og OBS. Derefter kom jeg ind hos Dansk Supermarked. Jeg besøgte også storkøkkener på

plejehjem og hospitaler. Her faldt isen også i god smag, og sådan kom jeg ind hos cateringfirmaer, fortæller René

Laursen. Undervejs var han to år i Sydafrika. Hidkaldt af Verdensbanken for at genoprette en lokal isfabrik. I Sydafrika lærte

han en masse om markedsføring og branding, som han drager nytte af i dag. Produktionen af is blev for et år siden outsourcet til

en underleverandør.



Se: www.isisfoods.com

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen