Berlingske Business
08:43Danske Bank: Forbruget gik i stå i sommer

Udflagning accelererer nu i dansk erhvervsliv

Der var engang, hvor udflytning af produktion hørte til i brancher med særligt løntunge processer,

som eksempelvis tekstilindustrien. Men tendensen breder sig i øjeblikket med stor hastighed til flere brancher. Det betyder,

at mange virksomheder vil forsvinde helt fra det danske landskab i løbet af ganske få år. Sådan lyder det

samstemmende fra regionsformændene i Dansk Industri.


Et stigende antal virksomheder oplever, at det ikke kan betale sig

at producere i Danmark. Senest lukkede svenske Esselte, der producerer kontorvarer, sin produktion af ringbind ned i Randers for at

lade mindre lønkrævende polske arbejdere overtage. Det på trods af, at Esselte igennem en længere periode

har investeret voldsomt i automatisering af fabrikken i Randers. Og flere vil følge efter.


- Der er mange virksomheder,

der kører mod underskud i øjeblikket, og det er kun et spørgsmål om tid, før disse virksomheder

lukker ned og flytter. Det er slet og ret et spørgsmål om overlevelse, siger direktør for Randers Maskin- og Tandhjulsfabrik,

Søren Fischer, som desuden er formand for Dansk Industri i Århus Amt.


Søren Fischer forudser, at alle løntunge

fremstillingsvirksomheder vil følge i tekstilindustriens fodspor de kommende år. Heri bakkes han op af formanden for

DI i Storstrøms Amt, Erik Rosendal Hansen, der samtidig er fabriksdirektør på Danisco Sugar Nakskov Sukkerfabrik.


-

Det, vi i øjeblikket er vidne til, er en gennemgribende forandring af den danske erhvervsstruktur. Lønomkostningerne

tvinger flere og flere brancher ud af landet. Ligesom vi har vænnet os til, at skibsværfterne og tekstilfabrikkerne ikke

kan klare sig her i landet, så må vi nu vænne os til, at flere andre brancher vil gå samme skæbne i

møde, siger formand for DI i Storstrøms Amt, Erik Rosendal Hansen, som især forventer problemer i jern- og metalindustrien.









Smør

på brødet

Ifølge direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen, er det urealistisk

at tro på, at udflagningsprocessen kan stoppes. Det handler om at gøre sig klart, hvad man kan, som ikke kan gøres

bedre og billigere i andre lande.


- Det er nødvendigt, at vi hurtigst muligt erkender, at vi er og bliver et højlomkostningsland.

Det betyder, at det vi lever af i dag ikke er det, der skal skaffe os smør på brødet om bare nogle ganske få

år. Alle virksomheder vil blive nødt til at omdefinere sine kerneområder og dem, der ikke indser det, vil blive

erstattet af nye, siger Lars Andersen.


Udflagningen betyder, at der i fremtiden vil ske en stærk stigning i efterspørgslen

efter uddannet arbejdskraft. Og her står Danmark ikke godt sammenlignet med nabolandene. Inge-niørmanglen har igennem

flere år været et problem, og hver tredje unge dansker har ikke en kompetencegivende uddannelse. F.eks. har Sverige langt

flere højtuddannede end Danmark.


- Det er et chokerende højt antal unge mennesker, der ikke får nogen uddannelse

i dag. Og da vi ved, at et højt uddannelsesniveau er med til at forøge virksomhedernes evne til at omstille sig, så

kræver situationen en øget indsats på forskning og uddannelse, siger økonomisk konsulent Søren Bjerregaard,

Dansk Industri.


I Sverige bruger man eksempelvis 50 pct. flere ressourcer på uddannelse og forskning end man gør

i Danmark. Så selv om udflagningstendensen i øjeblikket ikke spores i arbejdsløshedsstatistikkerne, så forudser

man i Dansk Industri, at det hurtigt kan komme, hvis ikke uddannelsesniveauet højnes.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen