Berlingske Business

Tvivlsom jobplan

Beskæftigelsen vil stå højt på den politiske dagsorden i den kommende tid.

Og det er ikke så underligt. For selvom flere kommer i job i disse måneder, er der gået 50.000 arbejdspladser tabt i den private sektor i de sidste tre år.

Årsagen er den lave økonomiske vækst i verden siden 11. september 2001. Men også den accellererende globalisering, hvor stadig mere produktion flyttes til lavlønslande, har spillet ind. Der opstår godt nok nye danske job i stedet. Men det er andre typer job, der typisk ikke kan besættes af ufaglærte.

Over julen er oppositionens leder Mogens Lykketoft kommet på banen med en "Lykketoft-plan", der skal skabe 50.000 nye job. Planen indeholder bl.a. offentlige investeringer i nye skoler, lavere børneinstitutions-takster, renovering af kloaknet, flere udlejningsejendomme i de sociale boligselskaber, løntilskud til servicejob og mere efteruddannelse i arbejdstiden til medarbejderne.

Planen skal finansieres af erhvervslivet. Selskabsskatten sættes i vejret og "skattehuller" lukkes.

Der er tale om en klassisk socialdemokratisk opskrift. De offentlige udgifter øges dramatisk. Og regningen sendes til erhvervslivet.

Det er tvivlsomt om vælgerne, der for tiden er indstillet på at give VK-regeringen en ny periode, køber Lykketofts medicin.

De fleste kan godt gennemskue, at det ikke nytter at oprette nye kunstige job i den offentlige sektor og lade det erhvervsliv, der skal konkurrere internationalt, betale regningen.

Der er da også kommet skeptiske kommentarer fra samarbejdspartneren, de radikale, til dele af Lykketofts plan.

VK-regeringen bør dog ikke overhøre udspillet fra Lykketoft. Nok er beskæftigelsen i den private sektor stigende.

Men job-motoren kører ikke så hurtigt som for ti eller tyve år siden. Stiger beskæftigelsen ikke afgørende i de kommende måneder, kan der blive behov nye tiltag til styrkelse af jobskabelsen i den private sektor. Steno

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen