Berlingske Business

Trailerudlejer ramt af afmatning

L.T. Rental A/S i Padborg må slæbe med tab på tyske kunder på samlet over to mio. kroner i det seneste regnskabsår,

hvor indtjeningen desuden som følge af generelt dårlige konjunkturer er forringet fra et plus på otte mio. kroner

til et beskedent minus før skat.







- Vi er dem, der først bliver ramt, når transportmarkedet går

i sort, idet lejede trailere er det første, virksomhederne skiller sig af med. Vi mærkede det tydeligt fra januar 2003,

og der kom ikke rigtig gang i markedet før efter sommerferien, siger adm. direktør Ole Winther, L.T. Rental.



Den

godt 10 år gamle virksomhed har opbygget en af Europas mest moderne flåder med 3500 sættevogne fordelt på

gardinsættevogne, køle-, boks og distributionstrailere. L.T. Rental har ud over hovedsædet i Padborg afdelinger

i Poznan i Polen og Seevetal i Tyskland.



På baggrund af et bedre marked efter sommeren 2003 erklærer Ole Winther sig

for forsigtig optimist, men markedet er så skrøbeligt, at han gerne vil frem til 1. marts, inden han tør vurdere,

om L.T. Rental kan nå et forventet plus på tre-fem mio. kroner på bundlinjen i dette regnskabsår.



- Når

vi snakker med danske speditører nu, giver de ikke udtryk for samme sortsyn som for et år siden. Konjunkturerne er trods

alt ved at komme i gang i Tyskland, og blandt andre møbelspeditører tror på fremgang, ligesom fødevarebranchen

venter øget eksport i 2004, siger Ole Winther.



L.T. Rental er den største trailerudlejer på det danske marked,

hvor der dog kun er marginaler at slås om. Derfor skal de kommende års vækst ske i Tyskland, hvor mulighederne langt

fra er udtømte, og i Polen, som en række vesteuropæiske transportvirksomheder viser pæn interesse for. L.T.

Rental venter dog først for alvor vækst i det polske udlejningsmarked i 2005.

Tyskerne har det hårdt

Den

tyske transportbranche er hårdt ramt af lukninger og konkurser, og især tre sager medvirker til et samlet nettotab i L.T.

Rental GmbH på 1,256 mio. kroner i regnskabsåret.



- Boniteten hos de danske speditører er fornuftig, efter

at en række firmaer døde som fluer for nogle år siden. Billedet er nu lidt det samme i Tyskland, som vi oplevede

for få år siden i Danmark. Regnskaberne ser på overfladen tilforladelige ud, men året efter er firmaet lukket.

Det er svært at gardere sig imod, siger Ole Winther.



Den nye årsregnskabslov kan mærkes i balancen hos virksomheder,

der har meget leaset materiel, idet leasingforpligtelserne nu skal aktiveres som en gældspost.



Denne post stiger således

fra nul til 85 mio. kroner på et år og er med til at sænke soliditeten fra i forvejen beskedne 6,9 til 2,5 pct.



-

Glem alt om soliditet i vores branche, hvor vi selv har investeringer på over 100 mio. kroner om året, bemærker

Ole Winther. L.T. Rental flyttede for to år siden fra Aabenraa til Hermesvej i Padborg, hvor selskabets stifter, Leif Toft,

driver sine transportrelaterede aktiviteter. Leif Toft solgte i efteråret i fjor sin halvdel af L.T. Rental til Ole Winther,

der på to år har præsteret en vækst fra 104 til 196 mio. kroner i omsætning.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen