Berlingske Business
14:04Endnu en Uber-chef siger op

TiCan brager derudad med rekord-resultat

Faktum 1: Da den i dag 47-årige adm. direktør for TiCan slagteriet i Thisted, Ove Thejls, i begyndelsen af 1970erne arbejdede

som slagteriarbejder på Jutland Slagteriet i Skive, var der en snes selvstændige andelsslagterier herhjemme. I dag er

der Danish Crown og TiCan tilbage. Steff -Houlberg er på vej til at blive opslugt af Danish Crown.


Faktum 2: Da samme Ove

Thejls 1. maj 1995 forlod posten som økonomidirektør hos Vestjyske Slagterier i Struer til fordel for posten som adm.

direktør for TiCan i Thisted, sagde han goddag til et slagteri med stor selvstændighedstrang, men med ringe betingelser

for et bevare den. Forædlingsgraden af produkterne var hovedsageligt lagt i hænderne på Tulip. Afsætningen

blev lige så hovedsageligt effektueret af paraply-organisationen ESS-FOOD.


Faktum 3: TiCan kom ud af regnskabsåret

2000-2001 med det bedste resultat nogensinde. Leverandørerne, og det vil sige andelshaverne, modtog derfor en restbetaling

pr. kg. leveret svin på 1,20 kr. - rekord. Inklusive denne restbetaling nåede den samlede afregningspris op på 12,33

kr. pr. kg svinekød.

En dværg

Trods sucessen er TiCan en dværg sammenlignet med giganten Danish Crown. Thisted-slagteriet

sidder på ca. seks pct. af det samlede antal svineslagtninger herhjemme. Danish Crown er omvendt tæt på 90 pct.,

når fusionen med Steff-Houlberg er på plads. Den resterende del hidrører fra små, private slagterier.


Men

Ove Thejls og TiCan har bestået opgaven - at gøre sig mere uafhængig af Tulip og ESS-FOOD. Siden 1995 har thyboerne

arbejdet konsekvent på i stadig stigende grad at varetage forædlingen af sine produkter samtidig med, at man har opbygget

egne salgskanaler. Hele øvelsen er vel at mærke gennemført uden, det har påvirket bundlinien negativt.

Effektivitet

Forklaringen

er let at aflæse i regnskaberne. For fire år siden slagtede 621 medarbejdere 1.038.000 svin. I det seneste regnskabsår

kunne 616 medarbejdere overkomme slagtningen af 1.250.000 svin. Der er med andre ord tale om en effektiviseringsforbedring, der er

til at tage og føle på. Den samlede omsætning blev på godt 1,7 mia. kr., men den vil i indeværende regnskabsår

passere de to mia. kr. blandt andet fordi, TiCans ejerandel vil vokse i to engelske forædlingsselskaber, man hidtil har ejet

sammen med Steff-Houlberg.

Godt med lokomotiv

TiCan er i høj grad "Palle alene i verden", men "Palle"

har det godt med den rolle, og Ove Thejls begræder ikke, at fusionsbølgen har resulteret i et gigantslagteri som Danish

Crown.


- Grundlæggende er det udmærket, at vi har et fødevarelokomotiv som Danish Crown. Det er med til at

sætte Danmark på verdenskortet. Vore roller er imidlertid vidt forskellige. Hvor Danish Crown, om jeg så må

sige, kan forsyne et marked, kan vi tilbyde det samme marked specielle produkter. Kvaliteten af dansk svinekød er helt i top

uanset, hvem der leverer det, vil jeg gerne understrege, men i kraft af vor størrelse, er vi altså i stand til at tilføje

kvaliteten en ekstra dimension ved at kunne levere specielle partier - det kunne være en begrænset mængde svinekamme

til Japan med helt bestemte vægtmål, forklarer han.


Ove Thejls mener, det er sundt for markedet og forbrugerne, at

der trods alt er valgmuligheder og konkurrence frem for en monopollignende tilstand.


Ironisk nok, når man betragter TiCans

selvstændighed i forhold til fusionsbølgen, er slagteriet i Thisted selv en fusion af Fjerritslev Andels-Svineslagteri

og Thisted Andels-Svineslagteri. Førstnævnte forsøgte i begyndelsen af 1970erne at gå med i en fusion sammen

med andelssvineslagterierne i Vendsyssel til Wenbo, men det strandede. I stedet blev det til en fusion med Thisted-slagteriet i 1978.

Svineleverandørerne kommer fortsat fra de to slagteriers kerneområder,:Han Herred lidt af Vesthimmerland, Thy og Mors.


Ove

Thejls tilskriver et sundt arbejdsklima en stor del af forklaringen på, at netop TiCan har kunnet overleve som selvstændigt

slagteri.


- Siden jeg tiltrådte for syv år siden, har vi ikke mistet en eneste dag som følge af en konflikt

blandt slagteriarbejderne. Heroppe sætter man sig ned for at løse problemerne, og thyboere "står nok ikke

så højt i tændingen", som man ser det andre steder. Holdingen er, at når man nu skal arbejde otte timer

om dagen, så kan man lige så godt gøre det ordentligt, siger direktøren.

Ingen romantik

Til gengæld

afliver han enhver form for romantik i forbindelse med selvstændigheden.


- Du må ikke tage fejl. Alle på slagteriet

vil hver dag kæmpe for, at der også i morgen står TiCan på gavlen af slagteriet, men når det er sagt, hører

det med til historien, at vi i det lange løb kun kan bevare vor selvstændighed, hvis vi kan sikre vore leverandører

en konkurrencedygtig afregningspris. Skulle det ikke være tilfældet, ville leverandørerne i løbet af ganske

få år vende blikket mod et andet slagteri, fastslår Ove Thejls, som indrømmer, at der er lokal stolthed over

TiCans udvikling.


Denne artikel er den tredje i


en serie om Thisted-virksomheder. De første blev bragt


18.

og 19. marts

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen