Berlingske Business
17:57Tak for i dag

Thinggaard-koncern tvunget til at sælge ud

Et selskab giver overskud

Salget af rejsebureauet Thinggaard Rejser er et led i at genoprette det over 80 år gamle nordjyske busimperium, der de seneste

år økonomisk har kørt på flade dæk.



Siden 1971 har Thinggaard-koncernen været styret af

tredje generation i familievirksomheden, Poul Erik Thinggaard, der styrer en række selskaber inden for rejsebureauvirksomhed,

international buskørsel samt rute- og turistkørsel.



Selv om de fleste af koncernens selskaber kører med

underskud, og egenkapitalen i moderselskabet PET Invest ApS. ved udgangen af 2001 var negativ, vil Poul Erik Thinggaard ikke tale

om en livstruende krise. Han oplyser, at der både i fjor og tidligt i år er grebet ind for at hindre, at den økonomiske

situation blev forværret.



- Som led i planerne om et generationsskifte ansatte vi for ca. tre år siden en ny ledelse

i Thinggaard Rejser, og det gik grueligt galt. Den slags tager tid at rette op på. Inden for de seneste par er personalet i rejsebureauet

næsten halveret, og der er budgetteret med overskud i 2003, siger Poul Erik Thinggaard.



Af PET Invests 2001-regnskab fremgår,

at det især har været dyrt at drive tre selskaber inden for rejsebureauvirksomhed, heriblandt Thinggaard Rejser. De har

givet et samlet underskud på over otte mio. kr. efter skat. Året før var smækket på over 12 mio. kr.

- altså et tab på over 20 mio. kr. på to år.

Et selskab giver overskud

Også rutekørslen

med Thinggaard Rutebiler for Nordjyllands Trafikselskab har været en underskudsforretning med et tab på 1,26 mio. kr.,

mens Thinggaard Turist har kørt med et minus på 2,15 mio. kr., mere end fire gange så meget som året før.



Kun

den internationale rutekørsel i det europæiske EuroLines-samarbejde giver overskud, knap 900.000 kr. i 2001, og det er

det forretningsområde, 59-årige Poul Erik Thinggaard i fremtiden vil bruge sine kræfter på.



- Vi er i

EuroLines for tiden i gang med et spændende udviklingsprojekt med østlande, som vi venter os meget af, siger Poul Erik

Thinggaard.



EuroLines Scandinavia ApS. i Danmark beskæftiger ca. 25 medarbejdere, mens der er yderligere en halv snes i

selskaberne i Norge, Sverige og Tyskland. I fremtiden er ekspresruten Esbjerg-Frederikshavn med på EuroLines-rutenettet med

foreløbig 500 byer i 25 lande.



Derimod er ekspresruten Aalborg-Hadsund-København for nylig solgt til selskabet

Abildskou A/S i Århus, og Thinggaards rute- og turistkørsel er i det hele taget droslet betydeligt ned i de senere år.

EuroLines-ruterne betjenes primært med fremmede vognmænd.



Thinggaard-koncernen beskæftigede i fjor i gennemsnit

105 medarbejdere. Poul Erik Thinggaard skønner, at han i fremtiden får ansvaret for ca. 40 ansatte i EuroLines, som han

venter vil omsætte for 60-70 mio. kr. i 2003.

Salg var nødvendige

Med et samlet minus efter skat på 5,17

mio. kr. i fjor var egenkapitalen i PET Invest ved årets slutning negativ med godt 3,8 mio. kr.



I forbindelse med generalforsamlingen

i maj har Poul Erik Thinggaard indskudt 6,5 mio. kr. i selskabet, så egenkapitalen igen gik i plus.



Ifølge revisionspåtegningen

fra statsautoriseret revisor Elis Jochumsen er det for at skaffe den nødvendige likviditet til den fortsatte drift nødvendigt

med "afhændelse af væsentlige aktiver" - heriblandt Thinggaard Rejser.



I modsætning til Thinggaard-koncernen

har Øster Lindet Rejser de senere år haft stigende overskud på at drive rejsebureau.



Regnskabet viser således

en vækst i resultatet før skat fra 1,0 til 1,7 mio. kr. i 2001.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen