Berlingske Business

Teleselskabet »3« får tilført 1,5 milliard kr.

Teleselskabet »3« får ny kapital fra ejerne, efter at svenske Investor AB har forpligtet sig til at skyde yderligere

1,5 milliard kroner i HI3G Access, der er selskabet bag »3« i Danmark.



Dermed har Hutchison Whampoa og Investor AB

i alt enten betalt eller forpligtet sig til at betale op imod otte milliarder kroner til det skandinaviske selskab.



»3«

er det første selskab herhjemme, der tilbyder såkaldt 3G-mobiltelefoni, som udmærker sig ved, at båndbredden

er højere end på det almindelige mobilnet.



Med milliardinvesteringen skal selskabet sikres yderligere i kampen

om kunderne.



Christian Jørgensen, administrerende direktør for »3« i Danmark, er på vej væk

fra selskabet, efter han tog imod en direktørstilling i Coloplast. Men han tager stadig beslutningerne i det danske selskab.

Gode

penge efter dårlige

- Vi er en opstartsvirksomhed, som først efter vores kommercielle start i Danmark i oktober 2003 begyndte

at tjene penge, så dette er helt efter planen. Vi er 100 procent finansieret af vores ejere, så det er et spørgsmål

om at have den rette sammensætning mellem, hvor meget vores ejere skyder ind i virksomheden som egenkapital, og hvor meget man

skyder ind som lån, siger Christian Jørgensen.



Men at kaste yderligere milliarder i »3« er ganske hovedløst.

Det mener John Strand, analytiker af telebranchen.



- Ser man på selskabets samlede forretning i Sverige og Danmark, så

har de fået knap 20.000 kunder i et marked, hvor der er 12 millioner mobilbrugere. Det er ganske enkelt mission impossible det

her, og investeringen i »3« overgår sammenlagt de tab, som Telia og Orange har haft herhjemme til sammen, siger John

Strand.



Han betegner »3«s beskedne kundebase som et udtryk for markant faldende priser på mobiltelefoni, mangel

på 3G-telefoner, hvor »3« i dag kun sælger Motorola-telefoner, samt at selskabet er ramt af hård konkurrence

fra de øvrige spillere på markedet.



- Selskabet »3« er alt for tidligt i gang med 3G. Vi vil nu se teleselskaberne

satse på EDGE-teknologien (en standard, der øger hastigheden på det nuværende mobilnet, red.), og de vil

først om et par år gå i gang på 3G-teknologien,« siger Strand.



»3« gik i gang på

det danske marked i oktober sidste år, men har ikke villet oplyse det reelle kundetal i Danmark.



Men det er bekræftet

tidligere, at man har nået 10.000 kunder i Sverige.



»3« er brand for Hi3G Access, som har 3G-licens i Danmark,

Sverige og Norge og ejes af Hutchison Whampoa Ltd. med 60 procent og Investor AB med resten.



Hutchison Whampoa gruppen har desuden

3G-licenser i Australien, Østrig, Hong Kong, Irland, Israel, Italien og Storbritannien.







Berlingske Tidende

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen