Berlingske Business
17:42

TDC klarede skærene i 2001

TDC opfyldte i 2001 forventningerne til driftsindtjeningen i regnskabsåret med et driftsresultat på 12.810 mio. kr. Årets

nettoresultat blev på 1.317 mio. kr. mod 3.591 mio. kr. året før, mens resultat af primær drift faldt til

4.338 mio. kr. fra 6.793 mio. kr. Resultat før skat blev på 2.769 mio. kr., hvilket var bedre end ventet, mod 6.181 mio.

kr. i 2000.


På det danske hjemmemarked klarede TDC sig også godt på trods af, at markedet er et af de mest

konkurrenceprægede i Europa. Justeret for frasalg opnåede TDC''s danske fastnetselskab, TDC Tele Danmark, en stigning i

nettoomsætningen. I alt omsatte TDC Tele Danmark 19.452 mio. kr. Omsætningen i TDC''s næststørste danske

selskab, mobilselskabet TDC Mobil, voksede med 17 pct. til 4.808 mio. kr.


På koncernplan omsatte TDC Gruppen i alt 54.082

mio. kr. i 2001 efter en vækst på knap 16 pct. Gruppens beskæftigelse steg med 4,2 procent til 19.130 personer.


TDC

kalder selv 2001 for et succesrigt år.


- Det skyldes ikke mindst vores aktiviteter i Schweiz. Det var første gang,

de var konsolideret ind i regnskabet, og TDC i Schweiz bidrog med et resultat, der var bedre end forventet, sagde adm. direktør

og koncernchef Henning Dyremose i en kommentar til regnskabet.

Analytikerne

Selvom TDC''s aktier umiddelbart steg på regnskabet,

så er det dog ikke alle, der finder, at 2001 var specielt succesrigt.


Investeringsbanken Goldman Sachs er ikke synderligt

imponeret over teleselskabet TDC''s regnskab for 2001 og fastholder anbefalingen Market Performer. Banken ser en fair value omkring

285 kr.


Goldman Sachs peger på, at TDC''s resultat var godt på toplinien, men er blevet hjulpet af, at det schweiziske

datterselskab TDC Switzerland har klaret sig usædvanligt godt, hvilket næppe vil komme til at ske igen.


Børs

Fyn fremhæver ligeledes TDC''s schweiziske investering, men her mener man ikke, at der er tale om et forbigående fænomen.


-

Specielt TDC Switzerland overraskede positivt, og vi tror, at det samme vil gøre sig gældende i indeværende år,

bemærker Børs Fyn i en kommentar.


TDC''s regnskab indfriede i det hele taget Børs Fyns forventninger, og børsmæglerselskabet

oplyser, at regnskabet ikke giver anledning til at ændre på købsanbefalingen med et kursmål på 345

kroner pr. aktie.


Spar Nord kalder direkte regnskabet for en non-event. Spar Nord har fortsat en købsanbefaling på

aktien med kursmål 310 mod det nuværende niveau på ca. 280.


TDC''s omsætning blev marginalt under det

af selskabet forventede, mens EBITDA-forventningen blev indfriet. Netto-resultatet blev derimod markant over det udmeldte, hvilket

ifølge Spar Nord skyldes lavere omkostninger til finansiering af TDC Schweiz, færre afskrivninger samt fremførelse

af et skatteunderskud i forbindelse med TDC Schweiz.


- Men i bund og grund et regnskab uden de store nyheder, hvorfor vi således

også frygter, at der vil blive tale om få positive kurstriggers i den kommende tid. Det til trods fastholder vi vores

langsigtede Fair Værdi på DKK 310 pr. aktie og en anbefaling lydende på Køb, da TDC fortsat er relativ "billig"

sammenlignet med peergroup, men også ud fra aspektet om, at det er sandsynligt, at TDC vil indgå i den fortsatte telekonsolidering i

Europa, skriver Spar Nord.


Delphi Economics har ligeledes svært ved at finde de helt store kurstriggere i TDC, men anser

på den anden side risikoen som værende på et rimeligt niveau.


Delphi peger dog på, at TDC siden midten

af 2000 har ligget i en faldende trend.


- Vi ser dog på nuværende tidspunkt muligheden for en stabilisering, idet momentum

er stigende på månedsbasis. Det er svært fundamentalt at retfærdiggøre større stigninger fra

det nuværende niveau ud fra den såvel indtjening som forventninger i selskabet. Aktien har flere gange stødt på modstand

omkring 310, og inden dette niveau brydes vil vi ikke tilråde en investering i aktien, skriver Delphi i en analyse.


Generelt

anbefaler Delphi, at investor holder sig bort fra TDC indtil selskabets indtjening retter sig.


Ikke alle er dog lige skeptiske.

Investeringsbanken WestLB Panmure har således opjusteret anbefalingen af TDC til Outperfom fra Neutral med et kursmål

på 325 kr. pr. aktie. Det sker i kølvandet på årsregnskabet.


Med et stærkt 4. kvartal og positive

udsigter for 2002 "begynder de mørke skyer at forsvinde", skriver WestLB, som påpeger, at TDC Switzerland og

de internationale mobil-aktiviteter er to vigtige områder, der skal drive indtjeningsvæksten.

Ekstra regning

Selvom

TDC steg på selve dagen for fremlæggelsen af regnskabet, så faldt aktien siden.


Det skyldes, at TDC kommer

til at betale 1,8 mia. kr. ekstra for TDC Switzerland, når mindretalsaktionærerne skal indløses i begyndelsen af næste

år.


Det bekræftede adm. direktør Henning Dyremose ved præsentationen af selskabets årsregnskab.


Tidligere

har TDC fortalt, at mindretalsaktionærerne havde krav på ekstra syv mia. kr. i begyndelsen af næste år. Det

ændrede adm. direktør Henning Dyremose til 8,8 mia. kr.


Prisen afhænger af, om det schweiziske selskab bliver

børsnoteret inden næste år, men det regner Dyremose for usandsynligt.


Ifølge analysechef Kenneth Graversen,

Enskilda Securities, får ekstraregningen en negativ indvirkning på værdifastsættelsen af TDC.


De 1,8

mia. kr. svarer til 18,5 kr. på TDC''s aktiekurs.

Forventninger

vil ikke byde på stor fremgang i omsætningen

for TDC. Tværtimod er det tid til at holde hestene, så bundlinien kan blive forbedret.


- Ikke mindst udviklingen

på internetområdet og vores danske og udenlandske mobilaktiviteter gør, at vi i år regner med, at vi forbedrer resultatet

i forhold til 2001. Jeg forventer, at TDC Gruppens årsresultat vil stige med 29 pct. til 1,7 mia. i 2002, siger Henning Dyremose.


Nettoomsætningen

ventes at stige med 2 pct. til 52,8 mia. kr. Udviklingen i 2002 påvirkes blandt andet af dekonsolideringen af Ben og omstruktureringer

af Talkline. Driftsresultatet ventes at stige med 9 pct.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen