Berlingske Business

Tangora Software vil satse på USA

Tangora Software A/S med hovedkvarter i Aalborg, der er en af de større danske aktører indenfor de såkaldte CMS-systemer - programmer til styring og opdatering af indhold på internettet - vil nu satse målrettet på eksport til det store amerikanske marked, der i it-sammenhæng er omkring 40 gange større end Danmark.

Satsningen kommer i erkendelse af, at det danske hjemmemarked ikke er stort nok til at sikre den kapital, som skal bruges i videreudviklingen af selskabets produkter og dermed virksomhedens langsigtede overlevelsesstyrke.

Tangora, der var nede at vende ved en konkurs tilbage i 2001, har ellers fået rettet fornuftigt op på de økonomiske forhold.

Bundlinieplus

Virksomheden med ti ansatte har moderat stigende omsætning og har også i det seneste regnskabsår præsteret et beskedent plus før skat på små 300.000 kr.

Resultaterne skaber i sig selv glæde i selskabet, men den fremtidige optimisme er i højere grad knyttet til udviklingen af to nye systemer, der i bund og grund er i familie med hinanden.

Tangora CMS V4 er nordjydernes seneste bud på en CMS-løsning til større firmaer, mens lillebroderen Contigo CMS først og fremmest retter sig mod de mindre virksomheders behov.

Optimismen har også sammenhæng med, hvad adm. direktør Erik Seifert kalder Tangoras replikerbare koncept.

Bag udtrykket gemmer der sig det forhold, at softwarevirksomheden i dag markedsfører sine programmer på nøjagtig samme måde alle steder. Det betyder, ifølge direktøren, at det er en forholdsvis enkel sag at angribe et nyt marked.

Markedsføringen er i meget vid udstrækning lagt i hænderne på partnere. Nordjyderne, som herhjemme konkurrerer med virksomheder som Synkron, Sitecore og

Web500, har i Danmark et væld af referencer også blandt nogle af landets helt store virksomheder. Nu har nordjyderne så fået sin første reference i USA.

Flere ejere

Ejerkredsen er i øvrigt efter regnskabsårets udløb blevet udvidet med to ledende medarbejdere, Klaus Kortbæk, der står for partnerrelationer, og Morten Grove Ditlevsen, der tager sig af markedsudvikling.

I ejerkredsen finder man desuden den oprindelige grundlægger og udviklingschef, Martin Heltborg Jensen, virksomheden Norsoft Holding A/S og Erik Seifert.

Sidstnævnte har i en årrække i 1990erne været beskæftiget med salg af Navisions produkter i ikke mindst USA.

Det var før fusionen med Damgaard.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen