Berlingske Business
17:42

Sygefravær er et ledelses-problem

Men sygefravær på arbejdspladserne er ikke alene betinget af sygdom. Det viser en ny undersøgelse, som analyseinstituttet Megafon

har lavet for Dansk Arbejdsgiverforening.


Halvdelen af alle sygemeldinger vedrører en enkelt dags sygdom. Og ti pct. af

disse sygemeldinger skyldes ikke reel sygdom, men at de pågældende havde behov for at slappe af, at de skulle noget andet,

eller at de simpelthen ikke kunne overse at gå på arbejde den pågældende dag.


Ikke overraskende er der

flere kvinder, der er syge en enkelt dag.


Familie-opgaverne hviler tungere på kvinderne. Desuden er der flere en-dages-syge

blandt timelønnede end blandt funktionærer. Det er heller ikke så overraskende, at de fleste "pjækkerier"

finder sted i større firmaer. Jo mindre virksomheden er, jo mere mærkbart er fraværet, og jo mere føler

man, at man svigter en kollega, hvis man tager en "slapperdag".


Bemærkelsesværdigt er det derimod, at sygefraværet

er 30 pct. højere i København end i det øvrige land. Nok er der flere socialt belastede personer i hovedstadsområdet,

men alligevel. Noget tyder på, at københavnerne tager arbejdslivet for let.


Når det er sagt, så er der

trods alt grund til at glæde sig over, at sygefraværet i Danmark er mindre end i de fleste af de lande, vi normalt sammenligner

os med. En norsk undersøgelse har fornylig vist, at "kun" 3,5 pct. af danskerne var fraværende som følge

af sygdom på den dag, hvor undersøgelsen blev foretaget. I Norge var det 5 pct., i Holland og Tyskland 6 procent og i

Portugal hele 8 pct.


De senere års erfaringer har vist, at megen sygdom kan forklares med dårlige ledelse og dårligt

psykisk arbejdsmiljø. På arbejdspladser, hvor motivationen er i top, er sygefraværet lavt.


Derfor er sygefraværet

også særligt højt i den offentlige sektor, hvor der både savnes ledelse, klare mål og konkurrence fra

private udbydere.


Det er i virksomhedernes interesse, at sygefraværet er så lavt så muligt. At mindske det

bliver derfor en ledelsesopgave. Ledelserne behøver derimod ikke alle mulige emsige offentlige kontrolinstanser til at hjælpe

sig.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen