Berlingske Business
11:32Verdens første flydende vindmøllepark snurrer

Sværere at få arbejdskraft

Opgaven er næsten altid lagt ud i byen. Den udføres på tidspunkter, hvor firmaets ansatte ikke er til stede og derfor

ikke aner, hvem der laver arbejdet, og langt de fleste medarbejdere skænker ikke dét arbejde en tanke, undtagen når

det ikke er udført ordentligt.


Sådan er det med rengøringen på stort set alle kontorer. Den er "usynlig" for

alle, men nu vil det københavnske rengøringsselskab Den Grimme Ælling med et nyt servicekoncept søge at

gøre den mere synlig. Både til gavn for kontorets medarbejdere ved at tilbyde supplerende services, og desuden af hensyn

til rengøringsfolkene ved at gøre jobbet mere interessant.



Rykker til højre

- Det bliver sværere

og sværere at rekruttere kvalificeret arbejdskraft til at gøre rent, fastslår John Pihl, der med titel af driftsteknisk konsulent

beskæftiger sig med driftsteknik og salg hos Den Grimme Ælling.


Han nævner flere årsager til vanskelighederne

med at få arbejdskraft.


- I dag er der en langt bedre beskæftigelse i samfundet end for nogle få år siden,

og det betyder, at alle så at sige "rykker en plads til højre" i valg af job, siger han.


- Desuden skal

vi bruge mere tid end før på at lære folk, hvad arbejdet går ud på. Det skyldes ikke mindst, at vi

oplever stigende krav fra kunderne.


- Og endelig hænger det sammen med de tidspunkter, rengøring traditionelt udføres

på. Men her har vi trods alt en faktor, det skulle være muligt at lave om på, mener han.



Andre opgaver

-

Der kan stadig godt være tale om noget skjult rengøring, altså inden kontortid, men der kan laves en overlapning

til synligt arbejde, hvor rengøringsmedarbejderen også løser andre opgaver. Her har vi den opfattelse, at hvis

vores ydelser bliver mere synlige, får de større værdi for kunden.


- Opgaverne kan være at fylde papir

i kopimaskinen, at hente posten, at sætte kaffe over eller at dække op til møde i et mødelokale. Kort sagt alle

de opgaver, som virksomheden ikke rigtig har fået uddelegeret i sin egen organisation, og som meget tit er et irritationsmoment

for de medarbejdere, der bliver sat til at udføre dem, siger han og tilføjer:


- Hvis rengøringsmedarbejderen

bliver integreret noget mere i dagligdagen i kundevirksomheden og får direkte kompetencer, så vil man få en opblomstring

hos vedkommende og måske et længere ansættelsesforhold. Her er det vores mål at få flere fuldtidsstillinger.

Jo flere timer en af vores medarbejdere arbejder samme sted, desto mere identificerer vedkommende sig med kundevirksomheden. Det er

også til gavn for vores personaleadministration med mange fuldtidsansatte, og det vil jo være med til at styrke os i markedet.









Ikke

til de store

Den Grimme Ælling har knap 300 rengøringsfolk, hvor ca. 50 er fuldtidsansatte og resten arbejder mellem 15

og 30 timer om ugen. Det påtager sig ikke rengøringsentrepriser i de rigtig store firmaer, men har specialiseret i det

segment, der går fra det lille kontor med behov for rengøring et par gange om ugen og til den virksomhed, der har et rengøringsbehov

på fire-fem timer om dagen. Selskabet går bl.a. efter de mange små og mindre virksomheder, der ligger i det centrale

København, og som måske ikke har det store behov for rengøring, men jo alligevel skal have løst opgaven.


-

Dem vil vi tilbyde muligheden for den synlige rengøring i løbet af dagtimerne, hvor de kan koble sig på en rengøringsmedarbejder,

der måske bor i nærheden eller opererer i det pågældende nærområde, forklarer han. Her kan kunden

få f.eks. halvanden times rengøring to gange om ugen på ugedage og tidspunkter, som passer godt ind i deres arbejdsmønster,

så rengøringsmedarbejderen ikke kommer løbende med en støvsuger, mens folk sidder og taler i telefon.


-

Og hvis assistenten også kan besøge andre kunder, i den samme opgang, bygning eller nærområde, har det nogle

rationaliserings-fordele, som gør det muligt at sænke prisen, påpeger han.



Miljøcertificeret

Selskabet

blev miljøcertificeret som den angiveligt første rengøringsvirksomhed herhjemme, og miljøet er noget,

som kunderne går op i. Det fik lavet en brugerundersøgelse sidste efterår, og den viste, at miljødelen i

Den grimme Ællings koncept tillægges stor betydning.


Selskabet har forpligtet sig til en række tiltag. Bl.a.

bruger det ikke midler, der indeholder klor eller organiske opløsningsmidler eller midler, der er kraftigt miljøbelastende.

Det er omhyggeligt med korrekt dosering af rengøringsmidler, sparer på det varme vand, indkøber ikke midler i emballage,

som indeholder PVC, praktiserer affaldssortering på kontoret og indsamlet herunder brugte batterier, og det genplanter træer,

som opvejer dets papirforbrug.



Afdeling i ISS

For halvandet år siden blev selskabet købt af ISS og er nu en

afdeling i rengøringsgiganten, men det kører som et selvstændigt selskab og med sin egen branding: Den Grimme

Ælling og med en lille ælling som logo, hvor der ved selskabets etablering i 1975 vistnok blev skelet til, at ISS dengang brugte

en svane som bomærke. I år venter det en omsætning på ca. 40 mio. kr.


- Det går ikke så hurtigt

fremad nu, som det gjorde for fem år siden, siger John Pihl. Selvfølgelig skal virksomhederne jo stadig have gjort rent,

men i dag skal vi arbejde mere for hver omsætningskrone end dengang. Konkurrencen er skarp, der er mange rengøringsfirmaer

om buddet, og erhvervslivet kigger meget nøje på sine omkostninger. Men trods alt er vi nok ikke helt så følsomme,

som hvis vi udelukkende havde store virksomheder som kunder. Store virksomheder er mere gearet til at kigge på deres omkostninger

med jævne mellemrum.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen