Berlingske Business
14:04Endnu en Uber-chef siger op

Succesen kan endnu tælles på to fingre

Firmadomicilet i Nordjylland Videnparks nyeste bygning, NOVI 6, signalerer i ekstrem grad succes. Her har Aalborg Energie Technik

A/S, AET, lagt beslag på halvdelen af førstesalen - 1.600 kvm. ialt.



Ikke alene er kontorerne store. De er samtidig

spækket med nye, eksklusive kontormøbler. Faktisk er der investeret i nærheden af tre mio. kr. på indretningen.



Mange

af de funklende nye skriveborde står endnu tomme, men næppe meget mere end et halvt års tid, vurderer adm. direktør

Hans Erik Askou.



Under indretningen af AET's nye domicil er der nemlig taget højde for en udvidelse af medarbejderstaben.

Den er i dag på 44. Der er plads til 60 i de nye kontorlandskaber.



At "beboeren" har succes fik omverdenen et

fingerpeg om for få uger siden, da virksomheden blev kåret som Entrepreneur Of The Year i Nordjylland.











Succes

og fiasko

I forbindelse med prisoverrækkelsen fik firmaet et par ord med på vejen af sidste års vinder, adm. direktør

Esben Kold, Mekoprint A/S. Han kunne fortælle, at succes i høj grad handler om at kunne tilpasse sig nedgangstider. Mekoprint

har siden sin regionale sejr været gennem nedskæringsrunder primært som følge af problemer i mobiltelefonindustrien.



Skulle

Hans Erik Askou have overhørt bemærkningerne fra Esben Kold, kan han blot kigge hen på nabobygningen. Her ligger

en ny bygning, som i to måneder nåede at være domicil for mobil-kometen Shima Communications A/S, der gik konkurs

i juni.Der er ikke så langt mellem succes og fiasko.

Lang beslutningsproces

Når man så tager i betragtning,

at AET til dato blot har to referencer og ingen nye underskrevne kontrakter, kunne man fristes til at tro, at Hans Erik Askou går

rundt med sommerfugle i maven.



Det er ikke tilfældet.



Tværtimod virker han forbløffende rolig.



-

Vi agerer i et marked, hvor beslutningsprocessen hos køberen kan vare fra to til fem år. Vi har ingen mulighed for at

presse kunderne til at reagere hurtigere. Derfor er der intet underligt i, at vi kun har to færdige referencer. Når ordrerne

først kommer, er der masser af arbejde, og vi arbejder her og nu faktisk på fem projekter. De endelige underskrifter

mangler, javist, men vi har stor tiltro til os selv, fastslår Hans Erik Askou.



Virksomheden, der blev grundlagt i 1996,

udvikler, projekterer, sælger, opfører og idriftsætter kraftvarmeanlæg baseret på biomasse som brændsel. I

praksis er målgruppen store træforarbejdende industrier, som på denne måde kan hive el ud af deres træaffald.

Projekterne er oftest meget store. Økonomisk befinder de sig i 250 mio. kr. klassen og indbefatter mere end 100 underleverandører

fra adskillige lande. Det hele styres fra Aalborg.

Aalborg Industries

Kraftvarmeanlæg baseret på biomasse-brændsel

var oprindeligt en nebengeschæft hos Aalborg Industries, men i 1996 besluttede koncernen at opgive denne del af forretningsgrundlaget.

I stedet blev det "core business" i AET, hvis medarbejderstab med Hans Erik Askou i spidsen overvejende er gamle Aalborg

Industries-folk.



Det lykkedes dem at overbevise investorerne, NOVI A/S og Pen-Sam, om, at der var en stor fremtid for kraftvarmeanlæg

baseret på biomasse-brændsel i kølvandet på CO2 målsætninger, Kyoto og den generelle, globale

fokus på miljø. Især vakte det investorernes interesse, at iværksætterne havde planer om at udvikle

mindre, modulært opbyggede kraftvarmeanlæg, som ville kunne serieproduceres til en lavere pris på grund af de færre ingeniørtimer,

der indgår i et seriefremstillet produkt.

Politisk bestemt

I dag er der ikke solgt et eneste af slagsen, og Hans Erik

Askou vedgår, at de mindre anlæg aldrig vil kunne blive så lønsomme for slutbrugeren som de helt store kraftvarmeanlæg.



-

I vid udstrækning handler det om de enkelte landes politik på området. Vi taler nemlig om et politisk bestemt og

reguleret marked, siger han.



Helt opgivet er de mindre anlæg ikke. To af de fem ordrer, AET i dag forhandler om, kan karakteriseres

som mindre anlæg.



AET står og falder ikke udelukkende med nye projekter. Rådgivning, service og reparation

på eksisterende anlæg, mange af dem opført af Aalborg Boilers, som Aalborg Industries en gang hed, betyder også

en del for omsætningen.



- Vi bør selvfølgelig tilstræbe, at vi kan gå i gang med en ny opgave endnu

inden en eksisterende opgave er afsluttet. Med rådgivningsopgaver svævende supplerende herover vil vi have det rigtige

flow. Vi kan ikke selv bestemme, men det er den situation, vi tilstræber, siger han.



Trods tilstedeværelsen af langt

større konkurrenter i bl.a. Tyskland, som reelt er AET's hjemmemarked, er optimismen velforankret i Aalborg.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen