Berlingske Business
14:41Endnu en hedgefond shorter Pandora

Store kæder bør have øje for danske varer

De store detailhandelskæder bør ikke bare pr. automatik rejse til Østen for at købe ind, hvis danske producenter

kan levere varen i en bedre kvalitet og til samme pris.


Det mener indehaveren af lædervarevirksomheden Scanbelt A/S i Løgumkloster,

Carsten Tästensen, der ganske vist har salg af produkter til de store kæder inden for detailhandlen, men mener, de overser

muligheden for at købe yderligere ind hos leverandører på hjemmemarkedet.


- Vi har et handicap på forhånd,

når vi handler med de store i dagligvarebranchen, der tager på indkøbsrejser til Østen og først handler med

os, når de ikke kan nå at købe ind derude. Vi sælger til dem, men vi kunne sælge meget mere, hvis ikke

tankegangen var sådan, at "det kan vi kun købe i Østen", siger Carsten Tästensen.


Som eksempel

nævner han, at det kan lade sig gøre at fremstille flotte læderbælter i Danmark til 49,95 kroner, som de

orientalske producenter vil have svært ved at leve op til.



Problem for Danmark

Produktionen af lædervarer i

firmaet i Løgumkloster begyndte i 1936, og Scanbelt beskæftiger nu mellem 10 og 15 medarbejdere med at producere bælter

til damer og herrer, offshore-artikler, presennings-artikler, seler samt profil- og gaveartikler. Bælterne udgør fortsat

omkring halvdelen af produktionen, men flere af de øvrige produktområder er i stærk vækst.


- Vi kan

ende i en situation, hvor al produktion i vores branche foregår i udlandet. Da jeg overtog firmaet i 1970, var der fem fabrikker,

der fremstillede lædervarer på vores felt. Nu er vi to tilbage, og vi er ene om at have et sortiment med den bredde. Til

gengæld er der nu et uoverskueligt antal importører af lædervarer. Vi ser større virksomheder udflage deres

produktion til udlandet. Hvis alle 15 mands virksomheder også flytter væk, så har Danmark et problem, siger Carsten

Tästensen.


Selv er han som 65-årig i en situation, hvor virksomhedens fremtid tegner usikker. Ikke på grund

af produkterne, som Scanbelt oplever god afsætning af, men fordi ingen af hans tre børn er interesserede i at overtage faderens

livsværk.


- Min eneste mulighed er at sælge virksomheden, og jeg mener, der er gode muligheder for en driftig ung

person. Jeg ser lovende fremtidsudsigter ved at levere tilbehør til tøjbranchen, hvor vores svenske agent er stor inden for

børnetøj. Og så skal importandelen af de mere løntunge varer nok øges lidt, siger Carsten Tästensen,

der i sin tid overtog virksomheden med en baggrund fra korn- og foderstofbranchen.


Han fastholder dog, at der er grundlag for

en dansk produktion af varer af den høje kvalitet og det gode design, der bliver vist frem på modemessen i Bella Center

i dagene 7.-10. februar. Tøjbranchen er Scanbelts vigtigste kundegruppe, og virksomheden har været med på messen

i 25 år.



Pæne bælteordrer

Scanbelt har inden for de seneste måneder sikret sig bælteordrer

til danske og tyske kunder for op mod en million kroner. De tre ordrer er hver for sig på et pænt antal tusinde bælter.


-

I det ene tilfælde var vores kvalitet afgørende for leverancen. Vi ved noget om læder og kan lave det ordentligt.

Ved den anden danske ordre var det leveringstiden, der fik kunden til at foretrække os frem for en producent i Østen.

Den tredje ordre til en kunde i det sydvestlige Tyskland fik vi på bekostning af en fransk producent, fordi vi ikke gav op og

fulgte interessen for vores firma til dørs. Og så mestrer vi sproget og kommunikationen med tyskerne, siger Carsten Tästensen.


Ordren

på de ret komplicerede bælter til det sydlige Tyskland er ikke typisk. Eksportandelen, der i en årrække har

ligget på ca. 20 pct., hentes næsten udelukkende hjem i Skandinavien. Desuden bearbejder Scanbelt det tyske marked ned

til Hamborg.


Løgumkloster-virksomheden mærker stærk vækst inden for profil- og gaveartikler i læder,

ligesom værktøjsetuier i svær læder til olie- og gas-sektoren sælger stadig bedre. Og så skal

man ikke undervurdere, at herreselerne har fået en renæssance.


Scanbelt opgiver af konkurrencehensyn ikke omsætningen,

men har gennem årene oparbejdet en egenkapital, der overstiger omsætningen, og har præsteret stabile resultater.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen