Berlingske Business
17:53Tak for i dag

Stor ordre hentet hjem fra udlandet

Flytningen af produktion over landegrænser er ikke kun ensrettet trafik fra vest mod lavtlønslande i øst.


Den

familieejede Brdr. Ludvigsen A/S i Agerbæk i Sydjylland har således lige fået en ordre, som en stor engelsk kunde

i fjor lagde hos underleverandører i Ungarn og Italien, tilbage. Det betyder, at virksomheden i den kommende tid ansætter

en snes medarbejdere.


- Da vi måtte sige farvel til ordren, der udgjorde godt 20 pct. af vores omsætning, og der

samtidig var afmatning inden for møbelindustrien, måtte vi afskedige 25-30 medarbejdere. Siden fandt kunden ud af, at

det ikke var så god en ide at lægge produktionen i udlandet, og han er nu vendt tilbage igen. Vi har fået en aftale,

der rækker flere år frem, og til samme pris som tidligere, siger direktør Jens Ludvigsen, der er tredje generation

i virksomheden.


Brdr. Ludvigsen producerer højttalerkabinetter, formspændte møbeldele og specialordrer

til ca. 50 kunder i ind- og udland, og virksomheden har for flere år siden sat gang i en proces, der skal øge konkurrenceevnen

som underleverandør i et land med høje omkostninger.


- Vi har investeret i tre robotter til håndtering og

pudsning samt en special-CNC-fræser, der er forbundet med robotterne, så data kan overføres. Med de høje

danske lønninger er vi nødt til at have mere automatisering. Vi venter at kunne udføre 80 pct. af vores pudsning

med robotter, mens resten er med håndkraft, siger Jens Ludvigsen.


Han forudser, at danske underleverandører, der

ikke satser på moderne teknologi i produktionen, får svært ved at overleve. Selv har Brdr. Ludvigsen det seneste

år investeret 2,5 mio. kroner i nyt produktionsudstyr, og to af robotterne er i drift.


- De store virksomheder lægger

mere og mere produktion ud til underleverandører, fordi det ikke kan betale sig for dem at lave de små serier selv. Jeg

tror, vi får øgede muligheder i takt med, at de ønsker færre leverandører. Med vores størrelse

kan vi levere ret store mængder, mens et firma med 10 medarbejdere ikke vil få det let, siger Jens Ludvigsen.









Klar

til ny vækst

Brdr. Ludvigsen havde på grund af de nævnte omstændigheder et dårligt år i fjor med

vigende omsætning og et større underskud. Den genvundne leverance og bedre tider inden for dele til især produktion

af kontormøbler vender nu udviklingen til det bedre. Jens Ludvigsen venter et resultat tættere på et nul i år

og et godt 2003. Væksten ventes at sætte ind i andet halvår i år og at nå 10-20 pct. næste år.


-

80 pct. af vores produktion eksporteres til Skandinavien, England og i mindre udstrækning Tyskland. Vi har desuden fået

to kunder i Canada og satser lidt mere på det amerikanske marked, hvor har knyttet en sælger til os. Desuden satser vi

på at vinde markedsandele på vore eksisterende markeder, siger Jens Ludvigsen.


Virksomheden beskæftiger ca.

115 medarbejdere og øger i den kommende tid staben med ca. 20 nye faglærte træfolk og CNC-operatører.









Ny

direktør ansat

Brdr. Ludvigsen har 1. juni ansat Kaj Kohave, 56 år, som ny administrerende direktør. Han har senest

i seks et halvt år haft samme post hos en af Europas største producenter af røget laks, Norlax A/S i Outrup i

Vestjylland. Hans kendskab til træindustrien er beskedent.


- Brdr. Ludvigsen har tilsyneladende mulighed for er positiv

udvikling i de kommende år, og den vil jeg gerne være med til at understøtte. Virksomheden har en rimelig størrelse

og de nødvendige faciliteter til at begå sig på markedet, siger Kaj Kohave.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen