Berlingske Business

Stelton satser på medico-produkter

Når astma-børn verden over inhalerer astma-medicin, er der en overordentlig stor sandsynlighed for, at det er dansk design,

der hjælper medicinen ud i lungerne.



Den karakteristiske stål-inhalator, som børnene bruger, er nemlig lavet

af Stelton Industries, et selskab i danske A/S Stelton, som netop nu er på vej over på nye hænder.



Stelton

forbindes af de fleste danskere med designede thermokander, askebægre og andre former for brugskunst til køkken og hjem.

Men faktisk er koncernens største enkelt-produkt en astma-inhalator til børn.



Fabriksdirektør Ib Pedersen

oplyser, at Stelton Industries siden sidste halvdel af 1990erne har produceret mange hundrede tusinde stålbeholdere, som indgår

i den svensk-britiske medicinal-gigant AstraZenecas astma-sortiment til mindreårige.



Alene i 2003 nåede produktionen

op på over 160.000 af de stålbeholdere, som giver inhalatoren en karakteristisk form som en cocktail-shaker.

Til

salg

Stelton er sat til salg af eneejeren Peter Holmblad. Om den kommende ejer vil fortsætte satsningen på medicoteknik,

eller om produktionen af inhalatoren skal frasælges, ønsker Holmblad ikke at kommentere.



- Der har været snak

frem og tilbage om, hvorvidt forskellige aktiviteter skulle skilles fra eller ej. Men jeg vil slet ikke gå så vidt som

til at sige, at der er planer for det. Hvis handlen falder på plads, så trækker jeg mig tilbage, og så må

køber afgøre, hvordan strategierne skal lægges.

Dansk design

Inhalatoren bidrager med otte mio. kr.

- godt ti procent - af omsætningen i den forholdsvis lille Stelton gruppe.



Stelton er kontraktproducent for AstraZeneca

og er så godt som alene i verden om at kunne producere den såkaldte »spacer« i rustfrit stål.



Salget

af »spaceren« stiger i takt med, at stadig flere børn får konstateret astma.



Samtidig er salget blevet

hjulpet godt på vej af, at det lægefaglige tidsskrift The Lancet på lederplads har betegnet produktet som »state

of the art«.



Steltons »medico-trumf« hviler på en dansk opfindelse.



Den er udviklet af danskerne Stig

Waldorff, som i dag er direktør i Astra Zeneca Danmark, og af Preben Mortensen, produktionschef i AstraZeneca-datterselskabet

Carl Schneider ApS.



Stålbeholderen er ikke patentbeskyttet, men de to danskere har patent på den ventil, som får

indåndings-aggregatet til at virke.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen