Berlingske Business

Stålvalsens sidste vers

De næste måneder vil vise om Frederiksværk mister sin suverænt største arbejdsplads, hvor 1100 medarbejdere

har sin daglige gang. Et underskud på en halv milliard kroner og et mislykket forsøg på at finde en interessant

partner til Stålvalseværket fik i fredags værkets ledelse til at kaste håndklædet i ringen.


Beslutningen

kommer ikke som en overraskelse. Underskud efter underskud har igennem de seneste år tynget det 60 år gamle Stålvalseværk

så meget, at det ikke mere kunne overleve ved egen kraft på et marked, der er præget af en væsentlig overkapacitet

bl.a. pga. fald i skibsbyggeriet.


Det er absolut nødvendigt indenfor de næste måneder - helst uger - at finde

en penge-stærk partner, der har midler til at bringe patienten på ret køl igen.


- Lykkes det ikke umiddelbart,

bør det undersøges, om værket for en periode kan lægges i mølpose for senere anvendelse, således

som det er sket for flere værker i Europa, siger fomanden for bestyrelsen i Det Danske Stålvalseværk, Henrik Wedell-Wedellsborg.


Produktionen

fortsætter formentlig kun til sommerferien. Derefter vil det store værk, hvis ikke der viser sig en køber, stå

som et symbol på en svunden tid.



Redningskrans

Regnskabsåret 2001, der viste et underskud på 67,5 mio.

kr. var det, der i sidste ende trak tæppet væk under værket, og nu sidder tusindvis af beboere i Frederiksværk

og Hundested og håber på, at det vil lykkes for ledelsen at finde redningskransen. Det er der dog ikke meget, der tyder på,

selv om der fredag verserede rygter om, at ledelsen er i seriøse forhandlinger med en køber. Igennem det seneste år

har ledelsen, i erkendelse af den håbløse situation, arbejdet intenst, men forgæves, på at finde interesserede

industrivirksomheder til at overtage værket. Selv om det ser sort ud, så bevarer formand for bestyrelsen Henrik Wedell-Wedellsborg

dog stadig optimismen.


- Der har i det sidste år været arbejdet intenst på at finde en køber til værket.

Det er dog ikke lykkedes, men det er min vurdering, at der fortsat består muligheder herfor, siger Henrik Wedell-Wedellsborg.


Stålvalseværket

producerer årligt mellem 700-800.000 tons valsede stålprodukter i form af stålplader og stangstål. Råmaterialet

er stålskrot indsamlet hovedsageligt i Danmark. Det Danske Stålvalseværk A/S er den største genbrugsvirksomhed

i Danmark, og den eneste i Danmark, der genanvender stålskrot.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen