Berlingske Business

Stålpriser faldt tungt på bundlinjen

Den store producent af stålskorstene, vindmølletårne og andre runde stålkonstruktioner, V L Staal a/s, i Esbjerg havde de kraftigt stigende stålpriser og det vigende vindmøllemarked imod sig i det seneste regnskabsår.

En pæn vækst inden for hovedproduktet, skorstene op til 5,5 meter i diameter og 100 meter i længden, bidrog til, at året ikke udviklede sig værre, og adm. direktør Jørgen Damm er efter omstændighederne tilfreds med resultatet. Omsætningen faldt med ca. 20 pct., og resultatet før skat blev omtrent barberet ned til en tredjedel, 4,6 mio. kroner. - Det har været et meget turbulent år. Når man som vi arbejder med langvarige kontrakter med kunderne, vil stigende stålpriser koste på bundlinjen. Der er stadig tendens til svagt stigende priser, men de er dog ved at stabilisere sig på det højere niveau, siger Jørgen Damm. Prisstigninger på 50-100 pct. på råvarerne er ved at være så alment kendt blandt kunderne, at de accepterer at få de øgede omkostninger lagt på det færdige produkt.

Modvind på vindmøller

V L Staal har i en årrække produceret vindmølletårne til nogle af verdens førende producenter, og området har udviklet sig til at udgøre 20-25 pct. af omsætningen.

I det forløbne regnskabsår svandt det marked dog ind til det halve, og virksomheden skulle hente 10.000-15.000 arbejdstimer på andre produkter. Heldigvis har afsætningen af stålskorstene udviklet sig positivt med en vækst på 20-30 pct. til en årsproduktion omkring 300 enheder.

Procesindustrien og energisektoren i Skandinavien, Tyskland, Østrig, Schweiz og andre nærmarkeder har vist god efterspørgsel, selv om hovedmarkedet Tyskland fortsat ikke har tidligere tiders styrke.

Outsourcing uden jobtab

V L Staal får i stigende omfang produceret komponenter som halvfabrikata i blandt andet Østeuropa, og virksomheden kigger også på Kina som muligt leverandørland. Det betyder dog ikke, at de store fabriksbygninger i Esbjergs nordlige udkant kommer til at stå delvis tomme.

- Vi har lagt mærke til spøgelset med, at outsourcing vil koste masser af danske arbejdspladser. Vores strategi siger dog ikke, at der vil blive færre arbejdspladser her, og de outsourcede dele vil blive erstattet af noget andet, så vi kan udnytte vores enorme produktionskapacitet bedre end nu. Vi kan godt fordoble vores produktion i Esbjerg, siger Jørgen Damm. V L Staal leverede i forrige regnskabsår 88 lukkede elmaster til en 400 kW-ledning mellem Århus og Aalborg, og master til elsektoren og mobilantennesystemer kan udmærket blive vigtige ben at stå på i fremtiden, ligesom produktionen passer til at lave tårne til offshorevindmøller. Kapaciteten på det danske marked er dog så rigelig, at V L Staal ikke vil kæmpe med om de største dimensioner. Efter omsætningsnedgangen i det seneste regnskab, der kostede en snes arbejdspladser, satser V L Staal på at hente noget at det tabte terræn ind i år, og de første måneder tegner lovende. Siden sommerferien er der ansat adskillige nye medarbejdere.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen