Berlingske Business
17:42

Søtoftegård under konkurs

Hæderkronede Søtoftegård Bygmestre, med den entreprenante ejendomsudvikler Bent Jensen i spidsen, gik i går

konkurs. Selskabet har igennem et år forgæves ledt efter ny kapital til et stærkt stigende aktivitetsniveau, der

belastede likviditeten for hårdt. I går knækkede elastikken.


Søtoftegårds aktivitetsniveau hang

ikke sammen med det kapitalapparat, der eksisterede i virksomheden. Derfor blev der ledt efter interesserede kapitalpartnere i både

ind- og udland, men forgæves.


- Problemet har nok været, at vi begyndte at lede efter kapital, da markedet vendte.

Op til konkursen var der en seriøs refinansieringsplan undervejs, men vi nåede ikke igennem med den, siger en dybt berørt

Bent Jensen.



Udvikling fortsætter

Han vil ikke oplyse, hvad der konkret udløste konkursen, da der har været flere

dråber til at få bægeret til at flyde over, som han udtrykker det. Han er ked af, at en række underentreprenører

vil tabe penge, efter samarbejde med Søtoftegård.


Der er imidlertid også enkelte lyspunkter, da det ikke er

hele Søtoftegård-imperiet, der er under konkurs. Aktiviteterne på Fyn og i Polen fortsætter uberørt

af problemerne i moderselskabet. Ligeledes er der skudt et mindre kapitalbeløb ind i et udviklingsselskab, som udelukkende skal

tage sig af rene developer-opgaver. Det betyder, at konkursen først og fremmest berører området for sagsstyring

i fagentrepriser - der svarer til omkring halvdelen af de samlede aktiviteter i koncernen.


Rendyrket entreprenørarbejde

er normalt forbundet med lav indtjening, mens development, dvs. projektudvikling, er et lukrativt indtjeningsområde, hvor fx

TK Development, Sjælsø Gruppen og Keops er blandt de førende.


- Med den nye konstruktion tror vi på

en fremtid indenfor de områder vi er bedst til. Det siger jeg uden at ville være hoven eller overlegen. Det har vi i dag

ingen grund til at være, siger Bent Jensen.



Presset marked

Statsautoriset ejendomsmægler og valuar, Henning

Reinholdt fra Gaarde ser konkursen som et udtryk for at ejendomsmarkedet er temmelig hårdt presset for tiden.


- Hvis der

ikke er tilstrækkelig med kapital, kan det gå hurtigt nedad bakke. Med de mange aktiviteter der er sat i gang de seneste

år er det logisk, at bukserne ikke har kunnet holde et enkelt sted. Imidlertid er jeg overrasket over, at netop Søtoftegård

med de mange spændende projekter er i vanskeligheder, siger Henning Reinholdt.


Han regner ikke med, at andre developere

følger med Søtoftegård.


- De resterende større developere er særdeles velkonsoliderede. NCC Danmark

tabte fx 800 mio. kr. sidste år, men er fortsat på banen som projektudviklere, siger han.


En developer, der i princippet

er konkurrent til Søtoftegård, ser det som både tragisk og ærgerligt, at Søtoftegård er gået

konkurs. En af forklaringerne på Søtoftegårds genvordigheder kan være, at forretningen ikke har været

tilstrækkelig gennemskuelig for potentielle investorer. De developere, der klarer sig bedst, er dem der formår at drive

virksomheden med målrettede styringsmodeller og en krumtap af finansiel indsigt, lyder det.



Unikke projekter

Søtoftegård

har igennem de sidste ti år skabt en række unikke projekter som Kanonbådsskurene på Holmen, renoveringen af

Sorte Hest på Vesterbro, indretningen af Carlsbergs tidligere silo til boliger og udviklingen af Svaneparken i Birkerød.


Den

nordsjællandske virksomhed er anerkendt for kreativitet og overraskende in-put, der har givet inspiration langt udover firmaets

egne rækker. Søtoftegård fik i 2001 Københavns Kommunes pris for Kanonbådsskurene på Holmen,

og blev udnævnt til årets Gazelle af Dagbladet Børsen. Byggesocietets pris Det Gyldne Søm gik samme år

til virksomheden.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen