Berlingske Business
16:19Genmab præsenterer vigtigt kræftstudie på konference i december

SMV'erne uvidende om liberaliseret el

Den 1. januar 2003 bliver alle elforbrugere i Danmark omfattet af elliberaliseringen. Alligevel hersker der fortsat stor uvidenhed

om liberaliseringens konsekvensen, vurderer direktør Bo Lynge Rydahl, Nordjysk Elhandel A/S med hovedkvarter i Aalborg.


Selskabet,

der hører til i kategorien mellemstore, sendte for kort tid siden en brochure ud til tusindsvis af små og mellemstore

virksomheder herhjemme for at gøre opmærksom på fremtidens elmarked.


En del virksomheder har da også

reageret på brochuren, der har fået navnet "EnergiAgenten", men generelt kan interessen for det liberaliserede elmarked

ikke siges at have været imponerende blandt de små og mellemstore virksomheder.


Bo Lynge Rydahl mener, at det kan

skyldes de store virksomheders skuffelse over liberaliseringen. Landets største elforbrugende virksomheder er forlængst

blevet omfattet af den trinvise liberalisering, og der har lydt alt andet end begejstrede toner.


En af markedets skrappeste kritikere,

teknisk direktør Ivan O. Bak, Vald. Birn i Holstebro, er fortsat meget negativ overfor elliberaliseringen. Også han mener,

at de mindre strømforbrugende virksomheder slet ikke interessererer sig for elmarkedet, fordi de har hørt om de store virksomheders

trængsler.


- Når de mindre elforbrugende virksomheder læser, at de langt større elforbrugere ikke rigtigt

har sparet noget, bliver emnet uinteressant, siger han.



Prioriteret el

Hovedanken fra de stores side mod liberaliseringen

er, at markedet slet ikke er liberaliseret i nævneværdigt omfang. Problemet er, at den såkaldte prioriterede el

fra f.eks. vindmøller, som virksomhederne er forpligtet til at aftage, ikke er omfattet af liberaliseringen. For Vald. Birn betyder

det, at det kun er 15 pct. (femten!) af virksomhedens elforbrug, der er liberaliseret.


Det store jernstøberi køber

i dag den beskedne mængde liberaliserede el direkte på spotmarkedet. Tidligere har virksomheden benyttet sig af længerevarende

terminskontrakter.



Håb endnu

Vald. Birn har imidlertid ikke opgivet håbet om, at den nye regering vil se alvorligt

på industriens voksende elregninger.


- Vi har ikke noget konkret at hænge vores hat på, men det er vores overbevisning,

at der i regeringen er vilje til at kigge på elmarkedet. Håbet er i hvert fald ikke forsvundet, siger han.


Trods

storindustriens mildest talt lunkne holdning til elliberaliseringen, er der et stort behov for information overfor de små og

mellemstore virksomheder, mener Bo Lynge Rydahl.


- Når vi overhoevdet kaster os ud i en informationskampagne som "EnergiAgenten"

skyldes det ikke, at vi partout selv skal levere strøm til den enkelte virksomhed. Vi prøver i stedet at give dem et

overblik over, om det kan betale sig for dem at ofre interne ressourcer på det liberaliserede elmarked. Vi ønsker at

give et overblik over, hvor meget den enkelte virksomhed kan spare. Siger vi 3.000-5.000 kr. på årsbasis for en mindre

virksomhed, kan det være, mange vil sige: "Så er det uinteressant". For andre vil besparelsen måske være

relevant nok. I øvrigt kan man sagtens risikere, at besparelsen er langt mindre eller for den sags skyld større. Det

beror på en analyse af den enkelte virksomheds strømforbrug, siger han.



Tidspunktet vigtigt

Ifølge direktøren

for Nordjysk Elhandel er det ikke nødvendigvis sagen at gennemføre en licitationsrunde blandt fire-fem elleverandører

samme dag, fordi udsvingene formentlig så vil være begrænsede.


- I stedet kan det være fornuftigt at

se på, hvornår kontrakterne indgås. Skulle man f.eks. forhandle en aftale på plads for hele 2003, var der faktisk

meget stor forskel på, om man indgik en kontrakt i december 2001 eller marts 2002. Elpriserne faldt nemlig drastisk efter megen

regn i Nordskandinavien, forklarer Bo Lynge Rydahl.


Han mener, den vigtigste konkurrenceparameter blandt elselskaberne bliver de

tekniske analyseværktøjer, som kan forudsige fremtidig prisudsving. Akkurat som med aktier vil der dog altid være

usikkerhed.


Nordjysk Elhandel ejes af seks nordjyske elselskaber. Selskabet samarbejder herhjemme med Hydro Texaco med den gensidige

fordel, at Hydro kan sælge strøm, mens Nordjsyk Elhandel kan sælge olie.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen