Berlingske Business

SMV'ere kan også udnytte liberaliseringen af elmarkedet

Mindre virksomheder skal ikke opgive at opnå besparelser på elregningen, selvom de ikke umiddelbart har ressourcerne til

selv at overskue det liberaliserede elmarked. Flere elleverandører tilbyder nemlig, at gøre arbejdet for dem.


Siden

1. januar 2002 har virksomheder med et årligt forbrug på mere end 1 GWh frit kunne vælge, hvor de vil købe

de ca. 60 procent af deres el, der ikke skal komme fra vindmøller og decentrale elværker. Fra nytår vil alle få

denne mulighed, uanset størrelsen af deres forbrug.


Men det kan være en meget ressourcekrævende opgave, at

danne sig et overblik over de bedste og billigste leverandører af el. Markedet er kompliceret og man skal sætte sig ind

i en lang række forhold for at afgøre, hvor man kan forhandle den bedste pris hjem.



Puljer

Det arbejde kan

virke uoverskueligt for mange virksomheder, der derfor opgiver at finde en ny og billigere elleverandør.


Men der findes

en vej til en billigere elpriser for de, der ikke selv kan overskue markedet. Den går via tilmeldning til såkaldte puljeordninger

hos elleverandørerne. Her samler man virksomhedernes indkøb og bruger den store volume til at opnå favorable priser.


-

Tanken med puljeordningerne er, at man skal kunne få et reelt udbytte af liberaliseringen, uden at skulle bruge mere end to

timer om året på at sætte sig ind i, hvordan markedet fungerer. Ved at udnytte vores ekspertise på området,

kan virksomhederne få billigere el, uden at sætte himmel og jord i bevægelse, forklarer Jørgen Holm Westergaard,

adm. direktør i elhandelsselskabet Energi Danmark-DISAM A/S. Selskabet tilbyder virksomheder med et forbrug på mindst

0,2 GWh om året at gå med i en pulje.


Man vil skulle tilmelde sig en pulje for ét til tre år ad gangen.

Der vil blive aftalt en maksimumpris, så virksomhederne ved, hvor stor deres elregning højest kan blive. Alt afhængig

af elleverandørens handelstalent og markedets udvikling, kan prisen blive lavere end det aftalte loft.









Sæt

forbruget ned

En billigere indkøbspris på el er én måde at mindske elregningen på. Men for virksomheder

med et moderat forbrug er de besparelser, der kan hentes herigennem, ganske begrænsede. Årsagen er blandt andet, at det

altså kun er godt halvdelen af strømforbruget, som man kan forhandle om.


- Ifølge vores beregninger vil en

virksomhed med et årligt forbrug på 0,5 GWh kunne opnå en årlig besparelse på ca. 2.500 kr., hvis deres indkøbspris

falder med én øre pr. KwH. Det synes ikke af ret meget, set i forhold til den indsats, der skal ydes for at få

besparelsen handlet hjem, konstaterer konsulent Anders Storke fra Dansk Industri.


Den anden mulighed for en mindre udskrivning

til elleverandøren er ganske simpelt, at mindske sit forbrug af strøm.


- Hvis man fokuserer på at bringe

sit forbrug ned, vil det kunne give anledning til større besparelser.


- Jeg mener, at virksomhederne burde kigge mere

på dette område, fremfor at bruge al energi på at finde en lav indkøbspris, der alligevel ikke for alvor

slår igennem på regningen, siger Anders Storke.



Øget service

Han opfordrer samtidig virksomhederne til

at være opmærksomme på, at eludbyderne fremover vil begynde at konkurrere på flere parametre end selve prisen.




Kunderne vil opleve et forhøjet serviceniveau, blandt andet i form af rådgivning og hjælp til finansiering

af energibesparende udstyr.


- Den øgede service har selvfølgelig også en værdi for virksomhederne,

som de skal sørge for at udnytte. Den bliver et aspekt, som virksomhederne også skal vurdere i forbindelse med deres

elindkøb, siger Anders Storke.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen