Berlingske Business
17:13Mærsk-aktier sank til bunds i rødt C20

SMV-bøvl skal på EU-dagsorden

Politikerne er for opgivende, når det gælder bekæmpelsen af det administrative bøvl, som EU pålægger

små og mellemstore virksomheder (SMV). Det bør det danske EU-formandskab rette op på, mener Håndværksrådet.


Håndværksrådet

kritiserer regeringen - og danske politikere i det hele taget - for at være for opgivende, når EU stiller sig i vejen

for regelforenkling og lettelser af de administrative byrder.


- Politikerne slår typisk opgivende ud med armene, når

de støder på en barriere, som skyldes EU-regler, og nøjes blot med at finde løsninger indenfor den eksisterende

lovgivning. Men hvorfor ikke vende den om og arbejde for, at EU-reglerne bliver lavet om, spørger Håndværksrådets cheføkonom

Søren Nicolaisen.


Håndværksrådet har for nylig skrevet til statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) med

en klar opfordring til at sætte de små og mellemstore virksomheders vilkår på dagsordenen, når Danmark

overtager EU-formandskabet 1. juli i år.



Statistik og APV

Håndværksrådet fremhæver flere eksempler,

hvor danske politikere tilsyneladende giver op på forhånd, hvis det viser sig, at EU-regler fører til administrativt

bøvl for erhvervslivet. Det gælder f.eks. statistiske indberetninger, hvor mere end 90 pct. i dag bunder i krav, som

er opstillet i EU-forordninger.


Her efterlyser Håndværksrådet bedre muligheder for at fritage de mindre virksomheder

fra indberetningsbyrderne.



Lappeløsning

Mest iøjnefaldende bliver problemet dog i sagen om arbejdspladsvurderinger

(APV).


Her opgav VK-regeringen uden videre sit løfte om at lade virksomheder med under ti ansatte slippe for at udarbejde

skriftlige APV''''er.


En tysk domstol slog nemlig fast, at en undtagelse ville være i strid med et EU-direktiv. Nu arbejder

regeringen i stedet for at finde en lappeløsning indenfor de gældende regler.


- Men i stedet for at give op, burde

regeringen bruge EU-formandskabet aktivt til at få gennemført klare retningslinjer for, hvordan man undgår, at

nye EU-forordning og direktiver fører til unødigt administrativt besvær for de mindre virksomheder. Det bør

være fast procedure, at man vurderer, om fordelene ved en ny EU-regel står mål med det administrative bøvl,

som den nye regel pålægger de mindre virksomheder, siger Søren Nicolaisen.



EU''''s initiativer

EU har ved

flere lejligheder forsøgt at sætte smv''''erne på dagsordenen. I juni 2000 vedtog Det Europæiske Råd et

såkaldt charter for små virksomheder.


Her hedder det i indledningen, at små virksomheder "er de første,

det går ud over, hvis de bliver presset af overdrevent bureaukrati. Og de er de første, der får glæde af

initiativer, der går ud på at begrænse det administrative besvær og belønne succes". Chartret

indeholder imidlertid ingen konkrete henstillinger om begrænsning af administrativt besvær.


- Det ville naturligvis

være en start, hvis kampen mod administrativt bøvl for de små virksomheder blev konkretiseret mere i charteret,

men det er vigtigere, at der fra politisk hold bliver vedtaget nogle helt konkrete retningslinjer, fastslår Søren Nicolaisen.


I

øjeblikket er EU-kommissionen ved at omorganisere sin indsats for regelforenkling og afbureaukratisering.


Blandt de i

gang værende initiativer er udformningen af såkaldte "business impact" analyser, løbende regelforenklingsrunder,

samt et virksomheds-testpanel. Panelet har dog kun været brugt et par gange siden etableringen for et par år siden.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen