Berlingske Business

Små virksomheder får lettere adgang til EU

Det er en kæmpe opgave især for mindre virksomheder at etablere sig i andre EU-lande i dag, fordi de så skal sættes sig ind i ofte yderst indviklede skatteregler i andre lande.

En harmonisering af selskabsskatten inden for EU vil have en stor og positiv betydning.

Især for mindre og mellemstore virksomheder, der kan se frem til langt mere enkle regler. EU-Kommissionen har da også siden 2001 arbejdet på at skabe det, der kaldes en fælles »skattebase« i EU, sådan at virksomheder skal betale skat ud fra præcis samme grundlag i alle lande.

Men ind til videre har blandt andet Irland og England blokeret for forslaget, fordi de frygter at det også vil blive fulgt op af en mindstesats for selve selskabsskatten.

Betydelige byrder

Kontorchef i Håndværksrådet og EU-ekspert, Peter L. Vesterdorf, peger på, at virksomhederne ud over hele EU i dag er belastet af betydelige administrative byrder med at sætte sig ind i det virvar af regler for skat, afskrivninger med mere, som gælder i de forskellige europæiske lande.

Fælles regler ville gøre det muligt for virksomhederne at nøjes med ét sæt regler i stede for de 27 forskellige skattesystemer, som eksisterer i dag, og hvoraf mange er uhyre komplicerede.

Meldingen fra Peter L. Vesterdorf kommer efter, at professor Peter Nedergaard fra Københavns Universitet forleden i Berlingske Business nedtonede betydningen af, at der vedtages et fælles nedre skattegulv for selskabsskatter inden for EU, sådan at landene ikke indbyrdes konkurrere om at tilbyde de lavest mulige selskabsskatter.

Peter Nedergaard pegede på, at virksomhederne så blot kan flytte til lande uden for EU, hvor skatten er lavere, hvorfor det internationale kapløb om lavere og lavere selskabsskatter vil være noget nær umuligt at bremse.

I strid med grundtanke

Men hertil siger Peter L. Vesterdorf, at rigtig mange virksomheder i dag hindres i et lave aktiviteter i andre lande, fordi det kræver en indsigt i andre landes skatteforhold, som er meget omkostningsfuld.

- Så det nuværende mange regler er i direkte strid med hele grundtanken om den fri bevægelighed inden for EU. Fik vi fælles regler for, hvordan skattebasen gøres op, ville der kommer mange flere grænseoverskridende aktiviteter med øget konkurrence og velstand til følge. Det ville være til gavn for EU som helhed, også med en fælles nedre selskabsskat. Nok er der så lande uden for EU, som kunne sætte skatten ned, og på den måde tiltrække virksomheder. Men skat er jo ikke alt. Der er andre forhold, som spiller ind også, når virksomheder afgør, hvor de vil etablere sig. God infrastruktur, mulighed for at få kvalificeret arbejdskraft, lønniveau og meget andet spiller ind, så selskabsskatten er kun ét af mange forhold, der har betydning, og samlet står EU-landene derfor forsholdsvis stærk. Det er jo ikke alle, der kan eller ønsker at drive virksomhed fra Indien eller tilsvarende sted, siger Peter L. Vesterdorf.

EU-Kommissionen har peget på, at der er mange tekniske problemer forbundet med at lave reglerne ens i alle lande, men de håber at en del af EUs medlemslande frivilligt vil gå med til at lave fælles regler, som i bedste fald kan gælde ara og med 2010.

Alt med skatter og afgifter inden for EU kræver enstemmighed, hvorfor Irland, som i dag har nogle af EU’s laveste selskabsskatter, eksempelvis kunne finde på at blokere på dette område.

Men inden for de senere år er der kommet regler inden for EU om »et forstærket samarbejde,« som gør det muligt for en gruppe af lande at gå videre på et område, selv om andre siger nej.

De fleste mener dog, trods dette, at tidsfristen fra 2010 er for optimistisk. Et mere realistisk bud er nok 2015.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen