Berlingske Business
17:42

Skattestoppet på hård prøve

Skattestoppet er nødvendigt, hvis regeringen skal have en chance for at holde snor i det offentliges pengeforbrug. Det er dog

langt fra sikkert, at skattestoppet er nok til at holde væksten i de offentlige udgifter nede.



De sidste mange år

har nemlig været ét langt pres på de offentlige udgifter fra både politikere og embedsmændenes side.



Og

selv om de borgerlige partier har sat sig på regeringsmagten, er der intet, der tyder på, at den udvikling er vendt.



Den

såkaldte ældrecheck, som blev vedtaget i forbindelse med næste års finanslov, er blot det seneste eksempel

i den retning.



Konklusionen kommer fra professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Martin Paldam.



Han har gennem

en lang årrække forsket i det offentlige forbrug og forsøgt at se på, hvorfor væksten i forbruget er

uhyre svær at holde nede.

Svær øvelse

Af den seneste finansredegørelse fremgår det, at regeringen

har en målsætning om, at det offentlige forbrug højst må stige med én pct. om året frem til

år 2005.



Herefter skal væksten gerne falde til mellem 0,5 pct. og 0,75 pct. om året.



Martin Paldam vil

ikke give noget entydigt bud på, om regeringen kan holde sin målsætning. Men han er ikke i tvivl om, at det i givet

fald bliver en uhyre svær øvelse.



Primært fordi den til enhver tid siddende regering, vil gøre alt

for at blive genvalgt. Lysten til at søsætte nye og dyre velfærdsgoder er derfor stor.



For regeringen og partierne

i Folketinget er det vigtigt at få scoret nogle kortsigtede gevinster, selv om det lægger øget pres på de

offentlige udgifter.



- Det er ældrechecken et godt eksempel på. Jeg tror ikke, at der er mange, som mener, at folkepensionisterne

er dem, som er dårligst stillet. Men Dansk Folkeparti skulle have noget at give til deres vælgere, og det fik de, siger

Martin Paldam.

Paradoks

Hertil kommer det paradoks, at færre opgaver til det offentlige ikke nødvendigvis giver

sig udslag i mindre udgifter.



Det er set på en række områder og skyldes ifølge Martin Paldam helt naturlig

trang til at "overleve" blandt de offentligt ansatte.



Når et forretningsområde forsvinder, leder man med

lys og lygte efter et nyt. Præcist som en privat virksomhed gør.



- Hvis en af de offentlige opgaver fjernes, bliver

de offentlige udgifter ikke sat tilsvarende ned. Der er for eksempel ikke kommet nogen væsentlige besparelser på forsvarsbudgettet

efter, at den store fjende i Øst er forsvundet. I stedet er vi begyndt at tage del i alle mulige fredsstyrker verden over.

Det er nærmest blevet til en hel industri, siger Martin Paldam.

Ingen sammenhæng

Umiddelbart burde det positive

ved større offentlige udgifter være, at vi får mere velfærd. Derfor kan en vækst forsvares, så

længe den imødekommer borgernes ønsker.



Men Martin Paldam påpeger, at den sammenhæng ikke findes.

Øgede bevillinger giver ikke nødvendigvis bedre service til borgerne og virksomhederne.



Mere præcist er der

stort set ingen sammenhæng mellem niveauet af de offentlige udgifter, og kvaliteten af de ydelser, som bliver leveret.



Martin

Paldam gør opmærksom på, at der findes flere studier, som analyserer spørgsmålet ved at undersøge

blandt andet undervisningssektoren.



På det felt er der ingen sammenhæng mellem de penge, folkeskolen får bevilget,

og de karakter, som eleverne får.



Der findes ikke noget entydigt kvalitetsmål for folkeskolen, og ingen ved præcist,

hvad større udgifter til folkeskolen kommer til at hjælpe.



Det samme gælder i biblioteksverdenen og renovation

hos kommunerne.

Ikke udfordret

Andre offentlige styrelser har valgt en helt anden taktik og vil slet ikke vil offentliggøre

deres tal, så deres forbrug af penge er umulige af undersøge nærmere. Det gælder blandt andre Danida under Udenrigsministeriet.



-

Det er svært at finde en sammenhæng mellem omkostningerne og det, der produceres i den offentlige sektor. Specielt når

det gælder kvaliteten, siger Martin Paldam.



- Der er masser af eksempler på, at bureaukrati ikke er til at styre. Bureaukratiet

er bedst til at maksimere omkostningerne og ikke det modsatte. Det er en problemstilling, som er særdeles vanskelig at komme

ud af, siger Martin Paldam.



Skattestoppet er regeringens forsøg på at løse problemet og indføre den nødvendige

disciplin i den offentlige sektor.



Men om det er nok til at holde væksten i de udgifterne nede, er Martin Paldam stærkt

i tvivl om.



Han påpeger skattestoppet foreløbig slet ikke blevet udfordret på udgiftssiden.



Regeringen

har haft konjunkturerne med sig med en meget lav ledighed.



Men lige nu balancerer dansk økonomi på en knivsæg,

og den kan tippe over til den forkerte side med en øget afmatning til følge.



Det vil få arbejdsløsheden

til at stige og så vil skattestoppet for alvor komme under pres.



Hvis ledigheden vokser til 10 pct., vil det alene give

en vækst i de offentlige udgifter på tre pct., hvis ikke niveauet for dagpengene bliver sat ned.



- De seneste år

har været en dejlig periode, hvor det ikke var så svært at få enderne til at mødes. Problemet er, at

det meget hurtigt kan ændres. Der kan komme en krise til os udefra, og konjunkturerne kan vende, siger Martin Paldam.



Han

understreger, at Mogens Lykketoft (S) som finansminister havde held med at få sat en bremse i det voksende forbrug.











Helt

vanvittigt

Medicinen var, at få reduceret lønningerne til de offentligt ansatte i forhold til de private.



Det var

med til at skabe et pænt overskud på statens finanser, men det skete i en tid, hvor den danske økonomi kørte

af sted med en ganske solid vækst.



- Det er vigtigt at huske på, at skattestoppet slet ikke har bidt endnu. Regeringen

er ikke blevet tvunget til for alvor at lave besparelser, og når den dag kommer, skal skattestoppet stå sin virkelige

prøve, siger Martin Paldam.



Han fremhæver, at i den rationelle verden er skattestoppet unødvendigt - ja,

ligefrem vanvittigt.



- Men regeringen var nødt til at indføre et middel for at kunne holde væksten i den

offentlige sektor nede. Det er bestemt ikke nemt. Skattestoppet er et irrationelt middel til at bekæmpe irrationel adfærd hos

både politikere og embedsmænd. Spørgsmålet er, hvem der vinder, siger Martin Paldam.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen