Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Skattekrigen

Lykketoft har i sin valgkamp op til den ekstra-ordinære kongres lagt ud med en hård og til dels berettiget kritik af VK-regeringens

skattestop. Det er ufleksibelt, og det undergraver velfærdsstaten, siger den tidligere finansminister.



Han lægger

op til en reduktion af personskatterne, som til gengæld skal finansieres af erhvervslivet med omkring ti milliarder kr. A.P.

Møller kan også se frem til øget beskatning af olie-indtægterne fra Nordsøen. Lykketoft peger desuden

på, at regeringen ikke både kan udstikke nye velfærdsløfter og lette skatterne, som de konservative ønsker.

Og det har han sådan set ret i. Når det kommer til stykket er Lykketofts melodi den velkendte gamle socialdemokratiske:



l

Det er bedre, at det offentlige bruger borgernes penge, for borgerne kan ikke bruge dem godt nok selv.



l Borgerne skal helst

behandles lige dårligt af det offentlige servicesystem.



l Borgerne skal helst vente lige længe i køen foran

sygehusene.



l Det offentlige er til for de ansattes og ikke for borgernes skyld.



Men han iklæder dette budskab en

betydelig retorisk elegance, som utvivlsomt vil glide ned hos en del danskere, der ikke kan gennemskue, hvad det er for interesser

Lykketoft reelt varetager: Nemlig det forældede, dyre og uduelige offentlige system, som Socialdemokratiet har bygget op over

en menneskealder.



Lykketofts ryk til venstre skaber heldigvis uro hos Socialdemokratiets gamle samarbejdspartner, de radikale.

De radikales leder, Marianne Jelved, sagde således lige før weekenden, at hun kunne leve med en ny version af skattestoppet,

hvor procenter og ikke provenuer låses fast. Så kan der nemlig også gennemføres en skattereform. Den åbning

må Anders Fogh Rasmussen og hans regering udnytte.



Efter et valg bør VK-regeringen nemlig ikke alene være

henvist til Dansk Folkeparti som sit eneste parlamentariske grundlag.



Det ville være godt allerede nu at etablere et bedre

forhold til de øvrige ikke-socialistiske midter-partier. Eventuelt ved at tage dem med i et forlig omkring en skattereform,

der delvis finansieres ved skatteomlægninger.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen