Berlingske Business

SAS er igen flyveklar

Nærmest med kniven for struben er SAS'' piloter og kabinepersonalet gået med til indgå nye overenskomster, der gør,

at SAS kan leve op til spareplanen for 2005, hvor der i alt skal spares 14 mia. svenske kr.



- Vi er lykkedes med de besparelser,

som kræves, og takket være det ansvar, som personalegrupperne har taget, har vi nu forudsætningerne for at blive

Europas mest konkurrencedygtige ruteselskab.



Sådan lyder budskabet fra SAS'' koncernchef Jørgen Lindegaard efter,

at den sidste del af spareplanen - Turnaround 2005 - er faldet på plads. Derfor mener han også, at de sure år med

utallige nedskæringer, fyringer og lysende røde tal på bundlinjen er slut.



Beskeden til de SAS-ansatte har

også været klar. Hvis ikke de gik med til besparelserne, så ville ledelsen bede bestyrelsen om at lukke selskabet

og fyre samtlige medarbejdere.



Der er derfor sparet 700 mio. svenske kr. på den nye overenskomst med piloterne, mens kabinespersonalet

står for besparelser på 400 mio. svenske kr.







Lidt til gengæld



Til gengæld for, at lønnen

for kabinepersonalet sænkes med tre procent, har de fået den tryghed i ansættelsen, at hvis der i overenskomstperioden flyttes

jobs til udlandet, skal lønreduktionen falde tilbage til medarbejderne.



På samme måde får piloterne

kompensation for, at de går hele seks procent ned i løn, dropper nogle tillæg for lange arbejdsdage og skal også

spare på pension. Før har nye opgaver tilfaldet andre grupper i selskabet, men nu har piloterne fået lavet en aftale

om, at en eventuel fremtidig ekspansion går til dem. Plus, at de fortsat er ansat som en samlet gruppe, selvom selskabet splittes

op.



For at undgå fyringer har piloterne gået med til, at nogle skal gå på deltid og andre skal flyve

i flere timer i træk. Piloterne lægger da heller ikke skjul på, at det er den dårligste overenskomst de nogensinde har

indgået.

Delt i tre selskaber

Spareplanerne har også resultatet i, at SAS er delt op i tre nationale selskabet.

I Danmark, Norge og Sverige.



Plus et nyt forretningsområde, som skal stå for de interkontinentale ruter. Det har

været afgørende for SAS''s ledelse at skabe en platform for selskabet, hvor omkostningerne svarer til niveauet for det

skandinaviske og europæiske marked. Simpelthen for at skabe råderum til ekspansion af f.eks flere afgange på både

nye og eksisterende ruter.



Dog vil SAS ikke konkurrere direkte mod lavprisselskaberne, men stadig være de forretningsrejsendes

fortrukne selskab.



Som udgangspunkt vil luftfartsselskabet SAS klare sig selv, men en sammenlægning med andre selskaber

er en mulighed, lød meldingen fra SAS i går.



- Vi arbejder ud fra hovedscenariet om, at vi klarer os selv. Men med tanke

på vores aktionærer kan vi ikke udelukke ændringer, hvis det er det bedste. Om det er Star Alliance, som er vores

vej, eller om det er sammenlægning med nogen andre, er vanskeligt at sige, lyder vurderingen fra SAS'' koncernchef Jørgen

Lindegaard, der mener, at spareplanen gør, at selskabet kan gå ud af 2005/ 2006 med et overskud på fem mia. svenske

kr. RB-Børsen/nika

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen