Berlingske Business
17:57Europæiske aktier leverede en pæn tirsdag

Salmonelladræber til eksportmarkeder

Den sønderjyske maskinfabrik, P. Lindberg Industri A/S i Rødding, har udviklet et anlæg til at bekæmpe bakterier

effektivt, som spås store eksportmuligheder til ægpakkerier i en række europæiske lande, der ikke er så

langt med at bekæmpe salmonella som Danmark. For tiden står den enorme mikrobølgeovn på virksomhedens udviklingsværksted,

inden den sendes med skib nord på til et stort ægpakkeri i norske Sandnes, hvor to montører fra P. Lindberg Industri

monterer og gør den klar til drift i den kommende uge.



Princippet er det samme som i din hjemlige mikrobølgeovn.

En plade roterer i bunden og hele ovnen bombarderes med masser af strøm, så emnet i midten varmes meget hurtigt op. Ovnen

til nordmændene kan rumme en europalle med 3.000 æggebakker.



Uden en sikker bakteriedræbende proces må

ægpakkerierne bruge nye bakker hver eneste gang. Ved at investere i ovnen kan de genbruge bakkerne seks-otte gange - typisk

indtil æg bliver knust i bakken, som så må kasseres.



Med ovnen kan pakkeriet spare 2.000 kr. i timen. Og det

er endda en rigtig pæn forrentning, for et ægpakkeri pakker snildt 100.000-200.000 æg i timen. Driftsudgiften er

35 kilowatt el pr. time - til lige så mange kroner.



- Vi bilder ikke nogen ind, at vi kan udrydde salmonella eller fugleinfluenza,

som jo er luftbåren. Men med vores ovn kan fødevareproducenten nu stoppe smitten i det vigtige led ud til butikkerne. Ligesom

det er meget vigtigt for producenterne, at de kan garantere, at de ikke sender en smittekilde videre, som er opstået hos en

kollega eller en leverandør, siger salgschef Anders Boisen.

Især til eksport

I Danmark er der langt færre

salmonella-tilfælde, efter at Salmonellabekendtgørelsen kom i 1997. Men endnu er salmonellabekæmpelsen ikke blevet

europæisk standard, og derfor ser sønderjyderne frem til store markeder, når de europæiske forbrugere bliver

opmærksomme på, at der kan ske langt mere effektiv salmonellabekæmpelse end i dag.



I Danmark har ægpakkerierne

kun brug for tre ovne. Heraf har den største producent, Danæg, de to. Den nye ovn fra P. Lindberg Industri A/S er dog langt

mere moderne, og potentielt er der marked for 300 ovne i Europa, hvor især Holland og Spanien er de helt store ægeksportører.



I

modsætning til konkurrenterne har modellen fra Lindberg automatisk fremføring. Dermed kan den betjenes af bare en enkelt

mand, nemlig truckføreren, som trækker hætten over æggebakkerne og løfter pallen op på transportbåndet.

Herfra ruller pallen selv hen i ovnen via computerstyring og sensorer, ligesom ovnen selv lukker og åbner efter endt opvarmning.





For hygiejnens skyld monteres ovnen tværs gennem en væg, så der kan sættes skarpe skel mellem snavset

og rent område på pakkeriet.



En maskine af samme type og størrelse som til den norske kunde koster 1,5 - 2,0

mio. kr., alt efter hvor meget automatik kunden vil have med. Uden automatisk fremføring kan ovnen fås for en ca. en

million kroner.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen