Berlingske Business

Sådan trænger du igennem til rådhuset

Den bedste måde at få indflydelse på kommunalbestyrelsen på, er ved at organisere sig i erhvervsforeninger.

De tider er forbi, hvor byens borgmester var personlig ven med alle de lokale erhvervsledere i kommunen. Med 98 nye storkommuner er sandsynligheden for at løbe ind i byrådsmedlemmerne nede i Brugsen blevet langt mindre. Derfor er der brug for at slå sig sammen, hvis man som lokalt erhvervsliv vil have mere indflydelse og mere fokus fra kommunalbestyrelsen.

Sådan lyder det fra Håndværksrådet, som netop har spurgt over 1.000 virksomheder om deres oplevelse af kommunernes kommunikation med og prioritering af det lokale erhvervsliv.

- Først og fremmest skal man melde sig ind i den lokale erhvervsforening og engagere sig dér. Det giver langt bedre resultater, end hvis man som lille virksomhed bruge tid og kræfter på at trænge igennem til politikerne alene, siger Søren Nicolaisen, cheføkonom i Håndværksrådet.

Møder der virker

Men det er ikke gjort med et enkelt medlemsskab af en forening. Hvis man ønsker indflydelse handler det om at få lokalpolitikerne ud på virksomhederne og afholde nogle møder og diskussionsaftener, hvor erhvervslederne i fællesskab har mulighed for at fortælle om deres behov ansigt til ansigt.

- På den måde kan man også få indsigt i, hvad det er for nogle politikforslag, som politikerne sidder med. Men det kræver, at virksomhederne tager ansvar og sætter sig ind i, hvad der sker kommunalpolitisk og følger med i de relevante aviser, siger Søren Nicolaisen.

Men også kommunerne skal oppe sig. Udover at gå i dialog, skal de ifølge Håndværksrådet blive bedre til at synliggøre udbudsopgaver, så mindre virksomheder kan byde ind på dem. Det kan eksempelvis ske ved at lægge udbuddene ud på de lokale erhvervsforeningers hjemmesider. Endelig kan nogle kommuner blive bedre til at sende lokale lovforslag ud i høring.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen