Berlingske Business

Rynkeby Foods i samarbejde med svensk juiceproducent

Norden er blevet et centralt marked for et nyt juicesamarbejde, idet den fysnke virksomhed Rynkeby Foods A/S er gået sammen

med svenske JO Bolaget HB.


Samarbejdet betyder, at udviklings-, indkøbs-, og marketingsaktiviteterne indenfor juiceområdet

bliver samlet i en fælles ledet enhed med virkning fra 1. februar. Der er dermed skabt en producent, der er Nordens største, idet

markedsandelene i såvel Sverige som Danmark er over 60 pct.


Målet for samarbejdet er fortsat ekspansion og dermed

også styrkelse af positionen som markedsleder i Norden. Den adm. direktør Jørgen Dirksen bliver efter sammenlægningen

også direktør for JO Bolaget HB, mens den nuværende adm. direktør i Jo Bolaget, Leif Armstrong bliver vicedirektør.


-

Der er en øget interesse for sunde, frugtbaserede drikke, og der er en stigende interesse for at prøve nye smagsretninger,

siger Jørgen Dirksen.


- Med samarbejdet får vi flere muligheder for at udvikle og foretage nye store investeringer

i teknologi. Dermed har vi basis for at være med helt fremme, når vi skal imødekomme kundernes ønsker og

efterspørgslen, noterer Jørgen Dirksen.

Ekspansiv periode

Rynkeby Foods A/S er inde i en ekspansiv periode, hvor

man har kunnet notere, at markedet for juice årligt vokser med 10 pct. Samtidig har forbrugerne taget godt imod koncernens nye

produkter, så man råder over markedets bedst sælgende juicevarianter i sortimentet.


- Sammenlægningen

giver samtidig mulighed for, at der kan ske en udvidelse af distributionsnetværket, og dermed lever man op til krav fra dagligvare- og

grossistkæderne om samarbejde med andre nordisk orienterede virksomheder, slutter Jørgen Dirksen.


Sammenlægningen

resulterer ikke i nedskæringer i medarbejderstaben. Rynkeby Foods A/S ejes af Arla Foods amba, og denne koncern ejer endvidere 50

pct. af JO Bolaget HB. Skånemejerierne ejer den anden halvdel. Parterne i sammenlægningen lægger vægt på,

at der ikke er tale om en fusion.


Rynkeby Foods A/S'' seneste regnskab viser en omsætning på 803,6 mio. kr. mod 797,3

året før. Resultatet før skat var på 26,8 mio. kr. mod 8,2 mio. året før. Jo Bolaget HB havde

knap en mia. Skr.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen