Berlingske Business

Røgen i køkkenet er ved at fortage sig

Designia har succes med ny lavpriskæde
Foto: Prfoto

Køkkenvirksomhed vender usædvanligt minus til plus og har succes med den nye lavpris-kæde Jysk Køkkenlager.

Grundlæggeren af køkkenvirksomheden Designa A/S i Kjellerup, adm. direktør Henning Christensen, har stort set kun kendt til succes og vækst siden starten i 1992.

Derfor ærgrer det ham, at branchen det sidste trekvarte år har været gennem en drøj periode, men heller ikke mere. Faktisk aner han lys forude.

- Specielt den sidste halvanden måned har været god. I øjeblikket producerer vi på et niveau, der svarer til tiden, da vi havde allermest travlt, siger han.

Produktion flyttet

Direktøren tillægger hverken renoveringpulje eller SP-penge nogen større betydning for vendingen i markedet. Den skyldes snarere, mener han, at folk er ved at ryste nervøsiteten for fremtiden af sig.

Selv om især sidste kvartal i fjor var en barsk omgang også i Kjellerup, lykkedes det Designa at vende et minus på godt ti mio. kr. før skat til et plus på godt seks mio. kr. i 2008.

Resultatfremgangen kommer efter en pæn omsætningsfremgang og en række tilpasninger af produktionen. Mest markant var beslutningen om at lukke koncernens fabrik i Bergen i Norge. Produktionen blev flyttet til Kjellerup, hvorfra det norske marked i dag serviceres.

Nye muligheder

Omkostningstilpasningerne fortsætter, og det er en sund øvelse, mener Henning Christensen.

- Det er klart, at du i en periode med årlige vækstrater på 30-40 procent har dit fokus et andet sted. Når du så når et punkt med mindre travlhed, får du pludselig tid til at se på en række muligheder for rationaliseringer, og det er da tankevækkende, hvad vi har opnået på en lang række områder som rengøring, transport og indkøb for bare at nævne nogle af de områder, vi har kigget på, forklarer han.

Ny lavpriskæde

På detailsiden har Designa heller ikke ligget på den lade side. Tværtimod har koncernen kastet sig over opbygningen af en ny lavpriskæde, Jysk Køkkenlager, som i løbet af godt et år blev til 21 butikker. Kæden, der retter sig mod gør-det-selv markedet, sælger prisbillige varianter af Designas produkter.

- Vi havde tidligere ikke så godt fat i den nedre del af markedet, blandt andet fordi kunderne ikke forventer at kunne finde lavprisprodukter i en Designa-butik. Navnet signalerer mere luksus. Vi vedgår gerne, at Designa også producerer køkken elementerne til Jysk Køkkenlager, men det er ikke de samme køkkener, som der sælges fra de nuværende 32 Designa butikker. Vi har skabt mere rene signaler med den nye kæde, siger Henning Christensen.

Udbygningen af Jysk Køkkenlager fortsætter i år, hvor Aalborg, Holstebro og Skjern har fået butikker. Om kort tid åbner endnu et par butikker i Grenå og Røde Kro. Også Designa-kæden udvides med fire nye butikker herhjemme i løbet af året og tre i Norge.

Lige nu løber koncernens sommerkampagne af stabelen med et tilbud om gratis montering af køkkener, hvis man køber for et bestemt minimum.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen