Berlingske Business
17:57Europæiske aktier leverede en pæn tirsdag

Rengøringsfirmaer søger nye veje

Rengøringsbranchen er en af de letteste at starte et nyt firma i.



En skurekost, en spand, en bøtte med rengøringsmiddel

og et par gummihandsker, og vupti, forretningen er allerede godt i gang. Denne noget forenklede kendsgerning er på én

gang branchens fordel og ulempe.



Fordel, fordi den sikrer en fortsat tilgang af små virksomheder.



Ulempe fordi denne

hårde konkurrence imellem et stort antal virksomheder er med til at trykke priserne ned under det niveau, hvor lovlydige virksomheder

kan tjene penge på at gøre rent.



Arne Pedersen, 52, er en af dem, der kender rengøringsbranchen til bunds.



I

25 år arbejdede han i ISS-koncernen og var blandt andet i otte år chef for ISS i Sverige og derefter i godt tre år

-frem til november i 2003 -adm. direktør i ISS Danmark.



- Der vil altid være behov for god rengøring og vinduespudsning.

Ikke mindst i mindre virksomheder og forretninger, hvor man bare er interesseret i at finde en løsning, der fungerer i det

daglige uden møder og den slags, siger Arne Pedersen.

Opdyrker nye markeder

Men Arne Pedersen påpeger, at

i en situation, hvor rengøringsmarkedet i private virksomheder er fuldt opdyrket, og hvor der fortsat er flere muligheder på

outsourcing i det offentlige, vil flere af de større virksomheder tage nye services op som telefonpasning, kantinedrift, intern postfordeling,

kaffelavning og så videre.



Arne Pedersen deler de 3000 danske rengøringsvirksomheder op i fire kategorier, hvor

tendensen er, at jo større virksomhederne er, jo mere vil de brede sig.



- I branchen siger man, at når man har en

rengøringskontrakt, så vil en samlet servicekontrakt i virksomheden være fem-syv gange større, siger den tidligere

ISS-direktør, som tror på, at der også fremover vil være brug for alle fire typer virksomheder.

Sort

arbejde

- Med hensyn til rengøring har virksomheder kun haft blik for én ting, nemlig prisen, men de bør også

kigge på andre variable, ikke mindst kvaliteten af rengøringen, siger Arne Pedersen.



Men den hårde konkurrence

i branchen fører jævnligt til, at den anklages for at udføre sort arbejde.



- Det har branchen selvfølgelig

selv et ansvar for, men det er ikke mindst kunderne i form af store velrenommerede virksomheder som skal blive bedre til at sige

nej, understreger Arne Pedersen, der i sin tid i spidsen for ISS Sverige oplevede, at politistationer anvendte sort rengøring.

Ingen

autorisation

Afdelingschef Ulrik Damm i rengøringsbranchens organisation, SBA - Servicebranchens Arbejdsgiverforening, er enig

med Arne Pedersen i, at den lette adgang til at etablere et rengøringsfirma, giver branchen problemer.



Men Ulrik Damm

understreger at en autorisationsordning meget nemt vil blive vanskelig at administrere.



Så det er SBA modstandere af.





- I stedet må vi opdrage ikke bare virksomhederne i branchen, men også vores kunder, til, at god rengøring

altså koster, siger Ulrik Damm.



I dette opdragelsesarbejde er Servicebranchens Arbejdsgiverorganisation ved at udarbejde

en brochure til arbejdsgiverne i restauranter og på hoteller.



En branche som flere gange har været afsløret

i at betale meget lidt for deres rengøring.



- Vi laver en opgørelse over de udgifter, som der er ved at have en

ansat. De oplysninger sender vi til disse virksomheder, så de ikke kan påberåbe sig at være i god tro om eventuelle

ulovligheder, hvis de får gjort rent til en billigere pris, siger Ulrik Damm.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen