Berlingske Business
11:11Byggeri af Danmarks største havmøllepark sættes i gang

Regionerne savner forretningserfaring

De helt store investorer holder sig væk fra Vækstfondens nye milliardprojekt, oprettelsen af en række regionale

fonde og ventureselskaber med særlig fokus på industrivirksomheder og generationsskifteproblemer.


De institutionelle

investorer har ikke tillid til, at de tilknyttede management teams kan sikre et fornuftigt afkast på investeringerne.


-

I de fleste af de management teams vi har ført forhandlinger med, mener vi ikke, at der er den fornødne erfaring med

investeringshåndværket og strategisk virksomhedsudvikling, siger chef for private equity hos Arbejdsmarkedets Tillægspension

(ATP), Jens Bisgaard-Frantzen.


ATP har i alt undersøgt otte management teams i forbindelse med vurderingen af de regionale

fonde. Man er i øjeblikket stadig i gang med at undersøge tre af dem.


Hos Vækstfonden har man hidtil haft

store forventninger til, at forhandlingerne med netop ATP og desuden Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) skulle resultere i et

samarbejde, men optimismen er tilsyneladende ubegrundet. Fordi også hos LD vender man tommelfingeren ned. Aktiechef og underdirektør

i LD, Dorrit Vanglo afviser, at LD skulle være interesseret i at indgå i Vækstfondens projekt.


- Vi investerer

ikke via andre investeringsselskaber. Derimod er det vores strategi at investere direkte i interessante porteføljeselskaber,

siger Dorrit Vanglo.



Usikker exit

De generelle exit-problemer for investeringsselskaberne i øjeblikket er også

med til at holde investorerne væk fra Vækstfondens ambitiøse projekt. Et af de største ventureselskaber

herhjemme, 3i Denmark, viser en vis forståelse for pensionsselskabernes tilbageholdenhed. 3i satser bl.a. på investeringer

i lidt større generationsskiftevirksomheder, typisk med omsætninger på 100 - 800 mio. kroner. Her ser Investment

manager Steffen Thomsen, 3i, store muligheder for at gøre gode investeringer, og han afviser heller ikke, at man i de mindre

virksomheder kan skabe vækstvirksomheder.


- Men der er ingen sikkerhed for at komme ud af investeringerne igen. Det er

meget muligt, at der er kan fremlægges en god plan for de næste tre år, hvor man forventer en rigtig god vækst.

Men det hjælper jo ikke, hvis man ikke kan finde købere til virksomheden, når de tre år er gået, siger Steffen

Thomsen.



Sikre arbejdspladser

Hos Vækstfonden så man gerne en større vilje til at være med til

at skabe en positiv udvikling for små og mellemstore virksomheder i hele landet. Venturechef Poul Bukbjerg, Vækstfonden,

tror, at de store investorer på markedet efterhånden vil opdage, at der er betydelige fordele ved at være first-mover

på generationsskifteområdet.


- Vi må respektere, at flere af pensionskasserne ikke har den store erfaring i

den slags investeringer og det vil derfor tage længere tid for dem at indrette deres organisation, så de kan begynde at

investere i dette segment, siger Poul Bukbjerg.


- Men jeg tror, pensionskassernes medlemmer og øvrige bagland ville synes, det

var mærkeligt, hvis pensionskasserne ikke vil investere i virksomheder som skal sikre fremtidens arbejdspladser i Danmark, når

de samtidig kan tjene mere end på obligationer, slutter venturechef Poul Bukbjerg, Vækstfonden.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen