Berlingske Business
17:42

Rakat i dialog med Gatetrade

Det elektroniske e-handelsystem Rakat, som bruges af 32 kommuner til indkøb af ikke strategiske varer, er i dialog om et nyt

samarbejde om elektroniske kataloger med e-markedspladsen Gatetrade.net, der blandt andet driver den offentlige indkøbsportal

www.doip.dk.



- Vi vil fremme e-handlen i offentlige virksomheder, og skal vi have mere gang i det skal der flere kataloger og

leverandører med i systemerne. Gatetrade og Rakat er både konkurrenter og kolleger, og vi er på vej med et nyt

samarbejde som gør, at leverandørerne kun skal lægge deres kataloger ud et sted, siger Bernt Overmark, der er

indkøbskoordinator i Roskilde Amt.



Roskilde Amt er med i udviklingen af e-handelssystemet Rakat. Rakat er designet af

indkøberne i de deltagende kommuner samt leverandører og andre interessenter.

Kataloger en barriere

Omsætningen

i Roskilde Amt på systemet har siden foråret i år været på 2 mio. kr., men har et langt større

potentiale, når det er fuldt implementeret i alle amtets institutioner. Og flere kommuner står i kø for at anskaffe

systemet.



En af de største barrierer for øget handel på systemet er, at leverandørerne har haft vanskeligheder

med at få gjort deres kataloger tilgængelige. Mange er i vildrede når kunden beder virksomhederne om at fremsende

et elektronisk varekatalog, og forvirringen bliver ikke mindre af, at forskellige kunder efterspørger forskellige elektroniske

formater.



De offentlige indkøbere, som benytter Rakat, har derfor taget initiativ til katalogværktøjet Bizisland,

der i lighed med Rakat er udviklet af firmaet Comcare på Frederiksberg.



Det koster kunderne 500 kr. at benytte Bizisland

om måneden. På Bizisland bliver varekatalogerne valideret, og efterfølgende sendt til kunden. Og sidst på

året bliver det også muligt at sende kataloger til den store e-handelssatsning Gatetrade, som også driver den offentlige

indkøbsportal www.doip.dk. Selvom RAKAT og Gatetrade indleder et samarbejde om varekataloger, og dermed gør det nemmere

for leverandørerne at gøre deres varer tilgængelige elektronisk, så er de to handelssystemer i skarp konkurrence.

Gatetrade vandt retten til at drive en offentlig indkøbsportal sidste år, men de 32 kommuner i Rakat-samarbejdet har

deres egen løsning.



- Vi startede længe før Gatetrade kom i gang. Systemet har den klare fordel, at det er

udviklet af brugerne selv - indkøbere og leverandører. Vi har set alt for mange eksempler på amerikanske systemer,

der ikke kan tilpasses vores behov, som er væsentlig anderledes, siger Bernt Overmark.

Vil e-handel

Ved at bruge Rakat

kan kommuner og leverandører også spare på gebyrer til Gatetrade når der handles. Bernt Overmark mener, at

danske leverandører ikke kan komme udenom e-handelssystemer, hvis de i fremtiden vil levere til offentlige myndigheder. De

offentlige myndigheder vil e-handel.



- Der er en masse fordele for os indkøbere. Vi har blandt andet et mål om at

øge anvendelse af rammeaftalerne, og dermed reducere indkøbspriserne. Vi kan opnå større forhandlingskraft,

da vi bedre kan dokumentere vores indkøb. Der er færre fejl ved indkøb, da data er ens hos køber og sælger, siger

Roskilde Amts chefindkøber.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen