Berlingske Business
11:25Europæiske aktier falder, mens spansk krise eskalerer

Pensions-bomben

Der er flere årsager til, at pensionsindbetalingerne sættes i vejret. Dels har de kraftige aktiekursfald i år skærpet danskernes

opmærksomhed omkring pensionsopsparingen. Afkastet af de opsparede pensions-midler er ofte direkte negativt. Derfor må

der sættes mere til side, hvis den tredje alder skal kunne leves på samme høje niveau som nu. Dertil kommer, at

danskerne med god grund frygter, at efterløns-ordningen ophører. For den er godt i gang med at dræne arbejdsmarkedet

for kvalificeret arbejdskraft.



Det er positivt, at danskerne øger deres pensionsopsparing. I Danmark er der ikke en pensionsbombe,

der udløses, når de store årgange forlader arbejdsmarkedet. For i kraft af arbejdsmarkedspensionerne er en betydelig del

af danskerne efterhånden dækket af ordninger, som de selv har sparet op til.



Helt anderledes slemt står det

til i Sydeuropa, hvor staterne går ind og dækker borgernes pensionsbehov. Også i England er der problemer, fordi pensionsopsparingen

her er organiseret alene på virksomhedsbasis. I England går virksomhederne ind og lover en bestemt sum uanset udviklingen på

kapitalmarkederne. Men den model har bragt stadig flere virksomheder i uføre i takt med aktiekursfaldene. Derfor diskuterer

også briterne nu pensionsreform.



I Danmark koncentrerer pensionsdebatten sig mest om frit-valgs-ordninger.



Skal borgerne

f. eks. have mulighed for selv at placere de midler, som ATP i dag administrerer. Det sidste ville antagelig blive en dårlig forretning,

for ATP administrerer meget billigt.



En pensionsreform i Danmark burde i stedet komme på tale i forbindelse med en afskaffelse

af efterlønnen.



Efterlønnen kunne passende nedtrappes samtidig med, at det gøres mere attraktivt for danskerne

at øge deres pensionsopsparing, så de i endnu højere grad selv finansierer deres drømme om et tidligt otium.



Diskussionen

kommer regeringen til at tage op straks efter nytår.



Vi kan ikke vente med at pille ved efterlønnen til efter næste

valg i 2005, som beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen ellers går rundt og lover.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen