Berlingske Business

Osernes udtog

Er du i tvivl om dette udsagns rigtighed, så spørg din kone, hvornår hun sidst har været i Magasin. Ikke

bare i København, men i Århus, Odense, Ålborg og Kolding, hvor varehuset også har filialer. Hun svarer måske,

at hun har oset lidt derinde for nogle måneder siden, men hun købte ikke noget.


Nej, vel gjorde hun ej. For Danmarks

engang så fornemme stormagasin-kæde er i krise. I de sidste tre år har kædens børsnoterede ejer, Wessel

& Vett, fire gange nedjusteret forventningerne til årets resultat. Og i indeværende regnskabsår ventes for

tredje år i træk et underskud. Hvad værre er, ingen vil købe stormagasinkæden, hvor Jyske Bank har

en masse aktier i klemme.


Stormagasinet blev opfundet i 1870''''erne, hvor ingen andre butikstyper kunne skabe det samme overblik

for kunderne. Sådan er det ikke i dag. I det nedre segment har dagligvarekæder som Kvickly, Føtex og Bilka taget mere

end 30 procent af beklædningssalget, der udgør halvdelen af et stormagasins omsætning. I det mellemste og det øverste

segment afsættes mærkevarer som Jackpot, InWear, Marco Polo, Esprit, og Calvin Klein i velassorterede velbejente forretninger

på hovedgadernes sidestrøg, hvor mænd og især kvinder elsker at shoppe. Og det de ikke har råd til

at købe der, køber de i en billigere version i den globale svenske kæde Hennes & Mauritz. På vareområder

som legetøj, isenkram og sport, er stormagasinerne udkonkurreret af kæder som Sportmaster, BR Legetøj og Inspiration.

Læg dertil, at en stadig større del af indkøbene foregår i forstædernes butikscentre, hvor det er

let at parkere. Og hvor ejendomspriserne - som er en vital omkostning i al detailhandel - er billige.


Vi forbrugere er blevet

flygtige. Vi handler den ene dag i Netto, den anden i en italiensk gourmetbutik. Det problem har andre stormagasiner formået

at håndtere bedre end Magasin. Det kan ses i udlandet, eller for den sags skyld i Århus og Ålborg, hvor Dansk Supermarked

driver varehuse under Salling-navnet.


Man må håbe, at også Magasin snart lærer at tage udfordringen op.

Danske metropoler uden stormagasiner - det er trods alt en trist tanke. Som det ser ud nu, kan det ende med, at kædens imposante

hovedforretning på Kgs. Nytorv bliver hotel eller parkeringshus!

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen