Berlingske Business

Øresundsbron og Parken samarbejder

Øresundsbron og Parken Sport & Entertainment har underskrevet en tre-årig aftale, der blandt andet indebærer

et tæt markedsføringssamarbejde. Derudover erhverver Øresundsbron navneretten til Parkens skydetag samt en del

øvrig eksponering i Parken.


Samarbejdet betyder bl.a., at der udarbejdes pakkeprodukter i samarbejde med andre parter,

f.eks. hoteller, som tilbydes det sydsvenske publikum sammen med oplevelser i Parken og transport over Øresundsbroen. Parterne forventer

således at medvirke til en øget trafik over Øresundsbroen.


- Det er meget naturligt for os at rette blikket

mod hele Øresundsregionen, der totalt udgør et marked på cirka 3,5 mio. mennesker. Hvorfor ikke tilbyde svenske

virksomheder aftaler med F.C. Københavns attraktive erhvervsklub, spørger administrerende direktør Flemming Østergaard,

Parken Sport & Entertainment. Han vurderer, at Parken sammen med Rockshow og Cirkusbygningen tilbyder arrangementer, som er attraktive for

de svenske naboer. Således optræder bl.a. Sanne Salomonsen, der er et stort navn i Sverige på dette års Rockshow

med Cowgirls. Parken-chefen lægger vægt på at tilbyde de svenske gæster en attraktiv pakke i forbindelse med

et ophold i Danmarks hovedstad.


Der er også tilfredshed hos Øresundsbron.


- Aftalen med Parken skal ses som

en meget væsentlig del af en lang række aktiviteter, der alle vil bidrage til en øget trafik på broen. Derudover giver

samarbejdet os mulighed for at slå navnet Øresundsbron fast på begge sider af Sundet, siger Jacob Vestergaard,

markedsdirektør hos Øresundsbron.


Han oplyser endvidere, at Øresundsbron har sikret sig muligheden for at lave

større kundearrangementer i forbindelse med udvalgte F.C. København kampe i Parken.


De første pakker til

dette års Rockshow i Fælledparken den 11. maj og til F.C. Københavns kamp mod Brøndby den 12. maj i Parken,

er allerede markedsført i Sydsverige med et positivt resultat. Derudover vil der allerede fra efteråret blive markedsført

en række arrangementer - herunder den store koncertopsætning af Les Miserables den 26. oktober i Parken.


De første

synlige vidnesbyrd om samarbejdet vil snart kunne ses på gavlen af Parkens nye skydetag, hvor Øresundsbron vil have en

betydelig reklameflade.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen