Berlingske Business

Ny konkurrencelov

Efter mange politiske drøftelser og forhandlinger vedtog Folketinget torsdag den 16. december en række ændringer i erhvervslivets grundlov, konkurrenceloven. Hvad vil det betyde i praksis for danske virksomheder?Debatten om lovforslaget har til tider været hård, og forslaget er bl.a. blevet kritiseret for at være for slapt. Langt det meste af debatten har drejet sig om § 10a, som nu siger, at konkurrencemyndighederne nu ¿ under en række forudsætninger - kan forpligte store virksomheder til at udarbejde skriftlige forretningsbetingelser, hvis de ikke har nogen i forvejen, og at indsende dem.

Jeg synes, det er uheldigt, at så stor en del af debatten har drejet sig om § 10a, for det har skygget for en række andre, fornuftige ændringer af loven. Flere af ændringerne gør faktisk på en og samme tid livet lettere for såvel virksomhederne som for os, der administrerer loven.

Den vigtigste ændring af loven er et punkt, som næsten ingen har drøftet. Det er, at virksomheder ikke mere skal "anmelde" deres aftaler, når de er så store, at de kan påvirke samhandelsforholdene mellem Danmark og udlandet. Tidligere skulle alle virksomheder søge om "dispensation", hvis de havde indgået en aftale, der på den ene side var konkurrencebegrænsende, men på den anden side alligevel gavnlig ¿ ikke bare for de involverede virksomheder, men også for forbrugerne.

Nu skal sådanne aftaler ikke mere anmeldes. Virksomhederne eller deres rådgivere må selv vurdere, om nyttevirkningen ved en aftale er tilpas store til at kompensere for de konkurrencebegrænsende virkninger. Hermed sker der en administrativ lettelse.

Nogen kunne hævde, at virksomhederne går glip af en mulighed for at få gode råd hos konkurrencemyndighederne, og at det er et problem. Sådan forholder det sig imidlertid ikke. Selv om anmeldelserne af de store aftaler stopper, kan virksomhederne stadig, uformelt, søge gode råd hos os. Og vi vil bestræbe os på at yde god service.

Det kunne være et problem for de små virksomheder, som måske ikke har råd til dyr bistand, hvis anmeldelsesmuligheden faldt helt bort. Men det gør den heller ikke. Aftaler, der er så begrænsede, at de ikke påvirker samhandelen med andre lande, kan fortsat anmeldes, og dem vil Konkurrencestyrelsen tage stilling til.

Der er også fordele for de store virksomheder i lovpakken. Multinationale virksomheder, der har engelsk som koncernsprog, kan bede om at få konkurrencesager behandlet på engelsk. Der skal i sådanne sager kun udarbejdes et dansk resume, som sikrer, at alle kan følge med i retspraksis. Virksomhederne kan anvende arbejdsdokumenter og kontrakter, som er udarbejdet på engelsk, i dialogen med os, frem for at bekoste en oversættelse.

En anden nyhed er, at loven lægger op til flere "forligsløsninger" i situationer, hvor en virksomhed har været under mistanke for at overtræde loven. I sådanne sager kan vi indgå en aftale med virksomheden om, at den forpligter sig til i fremtiden at opføre sig på en måde, der fremmer konkurrencen. Denne metode, som også anvendes i EU, lægger op til dialog med virksomhederne frem for konflikt. Og det tror jeg kan gøre det nemmere at finde gode løsninger.

Vores væsentligste opgave er dog fortsat at være vagthund. Det kræver bl.a., at vi har mulighed for at give påbud, når det er nødvendigt. Jeg tror derfor også, det er nyttigt, at vi som et nyt instrument får mulighed for at give påbud i fusionssager, når virksomhederne nøler med at opfylde de tilsagn, de selv har givet.

På fusionsområdet er der også sket forbedringer. For det første får vi mulighed for at stille krav til problematiske fusioner, selv om de ikke involverer den største virksomhed på markedet. Dernæst er anmeldelsesfristen på 1 uge ophævet, hvilket vil give virksomhederne bedre tid til at forhandle en fusion på plads og udarbejde anmeldelsen.

Endelig slår loven fast, at der skal være offentlighed omkring straffesagerne. Det betyder, at det fremover vil blive offentliggjort, når en virksomhed bliver idømt en bøde, eller "vedtager" en bøde, som det hedder, når virksomheden accepterer et bødeforlæg. Dermed kommer den praksis, der har været gældende siden 2003 nu direkte til at fremgå af loven.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen