Berlingske Business

Ny erhvervsstruktur udfordrer danske underleverandører

Med offentliggørelsen af forventede trecifrede millionbesparelser ved at reducere antallet af underleverandører fra

8000 til 2000, har termostatgiganten Danfoss startet, hvad der kan ende med en betydelig omstrukturering af den danske erhvervsstruktur.

En udvikling, der især kommer til at påvirke de op mod 50.000 underleverandører her i landet.


Sådan

lyder det fra to af landets førende eksperter i små og mellemstore virksomheder, der har gode og dårlige nyheder

til underleverandørerne. Den gode nyhed er, at antallet af leverandører vil stige.


- Vi kommer til at se en udvikling

med mere og mere specialiserede underleverandører. Der er derfor intet, der tyder på, at de store virksomheders reduktion

af underleverandører vil skære i det samlede antal underleverandører, tværtimod, siger professor Poul Rind

Christensen, Center for Småvirksomhedsforskning ved Syddansk Universitet.


Den dårlige nyhed er til gengæld,

at konkurrenter fra udlandet i højere grad end nogensinde før bejler om samme ordrer som de danske.


Danfoss og

flere andre skærer ned, fordi antallet af leverandører har nået et niveau, hvor koordinationen af indkøbene

koster for mange ressourcer.


I stedet vælger man en mere moderat mængde strategiske leverandører ud og samler

sine indkøb der.


Selve koordinationen bliver derved flyttet, og det giver anledning til, at der bliver set efter nye

potentielle leverandører. Herunder udenlandske.


Det skærper kravene til de danske underleverandører væsentligt.

Tidligere har man skaffet sig ordrer på et godt renommé. Men den skærpede konkurrence betyder, at markedsføringsevnerne

skal pudses af i fremtiden.



Markedsføring er vital

- Underleverandørerne er idag ikke gode nok til at sælge

sig selv. De skal blive bedre til at fortælle kunderne hvad de er gode til og hvilke kernekompetencer, der er i virksomheden.

Ellers bliver de valgt fra, siger sekretariatschef Erik Preben Hansen, Forum for Outsourcing ved Teknologisk Institut.


Erik Preben

Hansen forudser, at underleverandørerne med omstruktureringen deles op i tre kategorier.


Øverst i hierarkiet er

der de strategiske partnere, som har den nødvendige volumen og den fornødne dokumentation for egne kompetencer til at

indgå i et forpligtende samarbejde med de store. I midten er der dem, der forstår at hægte sig på de strategiske

partnere.



Nyt hierarki

- Det er af afgørende betydning for langt størstedelen af underleverandørerne,

at de får gjort opmærksom på sig selv over for de udvalgte strategiske partnere. De skal allerede nu finde ud af,

hvem der er blevet udvalgt og forberede sig grundigt på at markedsføre sig. Dem der får solgt sig selv står

med en gylden mulighed for, i samarbejde med den strategiske partner, at opgradere virksomheden og eventuelt få åbnet

en dør til det globale marked, siger Erik Preben Hansen.


Dem, der ikke bliver en del af det gode selskab, må finde

sig til rette nederst i hierarkiet. De har dog stadig mulighed for at skabe en fornuftig forretning, hvis de etablerer sig i netværk

med kolleger i branchen.


- I stedet for at se hinanden som konkurrenter, skal disse underleverandører finde sine kernekompetencer

og gå sammen med andre virksomheder i netværk, hvis kompetencer understøtter hinanden, siger sekretariatschef Erik

Preben Hansen, Forum for Outsourcing, der samtidig opfordrer de pågældende netværk til at etablere en fælles

salgsafdeling.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen