Berlingske Business
17:57Tak for i dag

Ny direktør hos Hartmann

- Ansættelsen af Fernando Silveira Filho skal ses som en styrkelse af koncernens aktiviteter i Sydamerika. Indtjeningen har gennem

længere tid ikke været tilfredsstillende og har særligt det sidste år været under meget stærkt

pres, skriver Brdr. Hartmann. Fernando Silveira Filho, der er 47 år, får kontor i Brasilien. RB-Børsen









Maersk

sejler til lavere rater

A.P. Møllers 13 gastankskibe, de såkaldte LPG/C-skibe, har i første halvdel af 2002 sejlet

til rater, der ligger under niveauet for samme periode i 2001, skriver Lloyd''s List.


- I de første seks måneder

af dette år har vi flyttet større volumer af LPG (flydende gas, red.), specielt inden for det nordvestlige Europa, end i

første halvår 2001. Men som følge af faldende aktivitet i den petrokemiske gassektor er vores gennemsnitlige rater

nede år til år, siger en talsmand fra selskabet. Af regnskabet for 2001 for A.P. Møller fremgår det, at gastankskibene

sidste år oplevede en ringe efterspørgsel, og rateniveau, og resultat var som følge heraf utilfredsstillende og

på niveau med 2000. RB-Børsen



Ceske fik underskud

Ceske Radikomunikace, som TDC indirekte er medejer af, fik

et underskud på 105 mio. koruna (cirka 25 mio. kr.) i første halvår sammenlignet med et overskud på 250,4

mio. koruna i samme periode året før. Driftsresultatet blev et underskud på 137,6 mio. koruna mod et overskud på

62,5 mio. koruna. Omsætningen er opgjort til 1,08 mia. koruna mod 1,14 mia. koruna i første halvår 2002, skriver

Bloomberg News. Faldet i omsætningen på 4,8 pct er resultatet af hård konkurrence på det tjekkiske marked,

skriver Ceske i en pressemeddelelse. RB-Børsen



Aktiefald dyrt for Skandia

Den svenske forsikringskoncern Skandia

venter, at faldet på aktiemarkederne vil belaste koncernens driftsresultat med mellem 3,0 og 3,3 mia. skr. (2,4 - 2,6 mia. kr.)

i første halvår, oplyser Skandia, som blandt andet er noteret på Københavns Fondsbørs. I årets

første tre måneder var den negative effekt fra de finansielle poster på 690 mio. skr., så det er især

i andet kvartal, at de store tab er konstateret.


- I 2. kvartal vurderes den samlede negative påvirkning af resultat at ligge

i intervallet på 12 - 14 pct., skriver Skandia i pressemeddelelsen. Det anføres desuden, at driftsresultatet ventes at

påvirkes med 188 mio. skr. for hvert pct.point aktiemarkederne flytter sig. RB-Børsen









Lufthansa opjusterer



Det tyske luftfartsselskab Lufthansa har opjusteret sine forventninger til EBIT (resultat før finansielle poster og skat) med

25 pct. som følge af, at lufttrafikken kommer sig hurtigere end ventet efter 11. september, skriver Bloomberg News.


Der

ventes nu et EBIT på 500 mio. euro (3,7 mia. kr.), oplyser Christine Ritz, en talsmand for selskabet, mens selskabets administrerende

direktør, Jürgen Weber i sidste måned forudså et EBIT på 400 mio. euro. RB-Børsen









Genmab

og Semaia sammen

Biotekvirksomheden Genmab har indgået samarbejdsaftale med det hollandske biotekselskab Semaia Pharmaceuticals

om at udvikle antistoflægemidler mod nye cancer-targets, oplyser selskaberne. De to parter vil samarbejde om forskning, udvikling

og eventuel markedsføring af de nye antistofprodukter, og virksomhederne vil dele udviklingsomkostninger og indtægter,

der genereres ved udlicensering eller salg af produkterne. Genmab skal anvende sin humane antistofteknologi og sin prækliniske ekspertise

til at udvikle og fremstille nye produkter til op til fire nye cancer-target-molekyler, som Semaia har opdaget og valideret.


-

Semaia Pharmaceuticals repræsenterer den sjette partnerskabsaftale, Genmab har underskrevet i år, en markering af, at

Genmab er i færd med at opbygge en solid basis for en fortsat udvikling af firmaets brede sortiment af produkter, siger Lisa

N. Drakeman, administrerende direktør for Genmab. RB-Børsen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen