Berlingske Business

Nordea køber polsk bank

Nordea vil fremsætte et købstilbud på samtlige aktier i LG Petro Bank, meddelte den nordiske finanskoncern tirsdag morgen.

LG Petro Bank S.A. er blandt Polens 20 største banker med et kundeunderlag på over 160.000 privatkunder og flere af Polens

største virksomheder. Banken er repræsenteret i alle større polske byer gennem et filialnet på 29 filialer

og 17 realkreditsalgssteder. LG Petro Bank har 800 ansatte. RB-Børsen



Købstilbud smitter af

Købstilbuddet

på 300 kr. fra Microsoft på Navision smitter af på beslægtede softwareaktier. Maconomy-aktien lå ved

13.45-tiden 5 pct. højere end mandagens slutkurs i kurs 21, og Columbus IT Parttner steg knap 5 pct. til kurs 23,60. EDB Gruppen

var steget 1,5 pct. til 136 kr. EDB Gruppen vurderede i sidste uge, at et eventuelt salg af Navision til Microsoft vil give selskabet

nogle fordele, da det i forvejen er stærkt positioneret inden for Navision. Det kan betyde et øget salg af Navision-produkter,

da det i højere grad vil blive et naturligt valg for kunderne i mid-markedet. EDB Gruppen lever netop af at levere services

til bl.a Navisions produkter i Skandinavien. Columbus IT Partner leverer edb-løsninger baseret på Navision Axapta. RB-Børsen









TK

udlejer til CMC Biotech

TK Development har sammen med partneren Nordkranen indgået en lejekontrakt med selskabet CMC Biotech,

som lejer en ca. 8300 kvm nyopført ejendom i Gladsaxe Biotech Park. Byggeriet påbegyndes umiddelbart, og det ventes afleveret

til CMC Biotech medio 2003.


Ejendommen, der indrettes til administrations-, forsknings- og produktionsformål, bliver det

første nybygningsprojekt i Gladsaxe Biotech Park, der kommer til at omfatte i alt 33.000 kvm. Parken ventes solgt som en samlet

enhed.


TK Development oplyser, at lejekontrakten ikke ændrer de forventninger, som TK Development har tilkendegivet om

et resultat efter skat på 370-410 mio. kr. for indeværende år og efterfølgende en årlig vækst

på 10-15 pct. RB-Børsen



Danske Bank mere dansk

Omkostningsbesparelser i de danske bankaktiviteter medvirker

til, at Danske Bank - trods ekspansion uden for Danmarks grænser - bliver mere og mere dansk målt på fordelingen

af bankens indtjeningsmæssige præstationer.


De danske bankaktiviteter bidrog således med næsten halvdelen

- 48 pct. - af bankens samlede basisindtjening i årets første kvartal mod en andel på 41 pct. i samme kvartal sidste

år, fremgår det af kvartalsregnskabet.


Og samtidigt er det i de danske bankaktiviteter, at Danske Bank henter der fornemste

afkast af den allokerede kapital - bortset fra specialområderne Danske Capital og Danske Securities - idet basisindtjeningen

før hensættelser i de danske bankaktiviteter udgør 40,6 pct. af den allokerede kapital. Det er ganske vist et

fald i forhold til en andel på 43,7 pct. i det foregående kvartal, men en stigning i forhold til andelen i første kvartal

sidste år på 37,2 pct. RB-Børsen



Ny distributionsaftale

Søndagsavisen har etableret endnu et distributionsselskab

- denne gang i samarbejde med Vejle Amts Folkeblad. Det meddelte Søndagsavisen tirsdag. Ifølge aftalen kommer Søndagsavisen

til at eje 60 pct. af det ny selskab, mens Vejle Amts Folkeblad ejer de resterende 40 pct. Selskabet - der får navnet UA/FK

Distribution - skal udføre omdeling af gratisaviser og tryksager for såvel de to involverede parter som for en række distributionskunder.

Daglig leder og administrerende direktør bliver UA Distributions nuværende leder, Eivind Petersen. RB-Børsen









Danske

Trælast fastholder

Danske Trælast fastholder forventningerne til hele årets resultat efter et første kvartal

med stort set uændret resultat og omsætning. I første kvartal 2002 fik koncernen en omsætning på 3118

mio. kr. mod 3109 mio. kr. i første kvartal 2001. Det ordinære resultat før skat og goodwillafskrivninger blev

12 mio. kr. - ligesom i første kvartal året før. Koncernresultatet blev et underskud på 3 mio. kr. mod et

underskud på 2 mio. kr. i 2001. Resultatet for hele året ventes fortsat at blive 470-510 mio. kr. før skat. RB-Børsen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen