Berlingske Business
08:34Fokus på Novo-aktien efter topkarakter til eksamen

Nedtur for Dataram

Det går absolut ikke godt for Dataram i Århus (tidligere Memory Card Technology, red.), der kom ud med et driftsunderskud

på 82,8 mio. kr. i det første år som amerikanskejet virksomhed.



Omsætningen på koncernbasis blev

349,3 mio. kr. på 13,5 mdr. Det ventes at falde til 220-250 mio. kr. i indeværende år, fordi priserne på virksomhedens

hukommelsesmoduler er styrtdykket samt fordi selskabet har solgt aktiviteterne i Sydamerika, der i 2001/02 dog kun udgjorde 12 mio. kr.



Sidste

år købte amerikanske Dataram Århus-virksomheden for 260 mio. kr. og tilførte 250 mio. kr. i ny egenkapital.



Selskabets

dårlige udvikling resulterede i juni i år i fyring af 26 ansatte i Århus, efter en række støttefunktioner

blev centraliseret hos Dataram i New York. Herfra ledes Århus-virksomheden i dag af Lars Marcher, som blev udnævnt til

adm. direktør i Memory Card Technology, efter John Trolle blev tvunget væk fra virksomheden, der i januar sidste år

standsede betalingerne. Lars Marcher flyttede i august til USA for at arbejde i Datarams amerikanske koncerndirektion. Han håber

på break-even i indeværende år. Det budgetteres der med, men usikkerheden er stor.



- Vi venter på, at

markedet skal komme tilbage, siger han. Omkring 80 pct. af virksomhedens omsætning ligger i Europa. 11 salgsselskaber rundt

om i verden bidrager til den samlede omsætning.



Lars Marcher forklarer underskuddet i 2001/02 med lav efterspørgsel

efter virksomhedens produktion af hukommelsesmoduler til bl.a. pc'er og servere. Samtidig har alle store leverandører haft

overkapacitet og for store lagre. Fra regnskabs-årets start til slut faldt prisen på DRAM således med ca. 75 pct..

Det påvirkede selskabets lagerværdi meget. Forringelserne er taget over driften, oplyser Lars Marcher.



Han fortæller,

at Århus-firmaet har reduceret antallet af varenumre fra 5.000 til 500 og skilt sig af med mange kunder og nedskrevet virksomhedens goodwill

med 41,5 mio. kr.



Efter de forskellige tiltag er firmaets bruttofortjeneste vokset, og nu er strategien på plads, efter

omstruktureringer det seneste års tid. Fyringerne har bragt medarbejderstaben i Århus ned på omkring 60.



-

Vi har fået virksomheden positioneret til fremtiden. Den har stort set ingen gæld, og vi står stærkere end

mange konkurrenter, påpeger Lars Marcher.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen