Berlingske Business

Nanotek ikke nok

Statsministeren har det med at invitere indflydelsesrige personer til møder på Marienborg - statsministerens residens

i hovedstadens nordlige udkant.



Forleden var det kunstnere, der nød godt af Fogh Rasmussens gæstfrihed. I dag er

det en række fremtrædende erhvervsfolk, der er inviteret til Marienborg.



Mens emnet for sammenkomsten med kunstnerkredsen

var nok så diffust, er dagens tema helt anderledes konkret. Dagsordenen handler om, hvad vi skal leve af i Danmark fremover.



Det

er statsministerens ambition at gøre Danmark til en højteknologisk højdespringer. Derfor taler regeringen om

at investere mere i udvikling og forskning med særlig fokus på IT, bioteknologi og nanoteknologi. Det sidste er en teknologi,

der bl.a. gør det muligt at udvikle nye materialer med nye egenskaber ved at sætte atomer og molekyler sammen på

nye måder. Der er ingen tvivl om, at Danmark på disse områder kan nå videre, end vi er i dag. Vor IT-sektor

er importtung - der udvikles relativt mindre software end i andre udviklede lande.



Biotek har længe været i vælten,

men branchen oplever for tiden den samme tilpasningsproces, som IT-virksomhederne har været igennem, siden IT-krisen begyndte

for tre år siden. På nano-området er der store muligheder, men dem har andre lande for længst fået øje

på. Og de satser massivt.



Det bliver vigtigt for regeringen at forstå, at Danmarks styrke ikke bare ligger i at udvikle

ny højteknologi, som kan bruges i store koncerner som Novo, Danisco og TDC.



Dansk erhvervsliv er domineret af små

og mellemstore virksomheder, som traditionelt har været gode til at tage ny teknologi i anvendelse og udvikle niche-produkter.

Et typisk nicheprodukt er f. eks. fadølsarmaturer, som Micro Matic i Odense producerer.



Det er vigtigt, at toppolitikere

og topfolk i erhvervslivet ikke stirrer sig blinde på IT, biotek og nanotek som fremtidens vindere. Det er nok så væsentligt

at tage skridt til at overføre viden til mindre virksomheder - og ikke mindst - at gøre dem modtagelige for ny viden.

Bliver de først det, er der et stort potentiale. Derfor bør regeringen kigge ligeså meget på formidling

som på forskning, når den i eftermiddag snakker Danmarks overlevelse med erhvervslivet. Steno

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen