Berlingske Business
09:45Analysehus: Derfor vil efterspørgslen på olie falde

Munch-Labofa smelter sammen

I praksis har de to kontormøbelvirksomheder, Munch Møbler A/S og Labofa A/S, de seneste år arbejdet tæt

sammen, men nu smelter de to selskaber helt sammen i en fusion, hvor Munch bliver det fortsættende navn, men hvor Labofa fortsætter

som varemærke for stolene.



Samtidig ændres produktstrategien dramatisk. Syv produktserier udfases og afløses

af fem nye i færre varianter. Der bliver, ifølge selskabernes fælles adm. direktør Nils Knudsen, tale om

mere minimalistiske produkter i et stramt formsprog uden så mange tekniske finesser. Dem vil kunderne nemlig ikke længere

betale for, og de er tilmed dyrere at fremstille.

Forfærdelige regnskaber

De to selskaber, som nu er ét, har

netop afleveret forfærdelige regnskaber.



Labofa har godt nok næsten halveret sit underskud, men virksomheden tabte trods

alt mere end 25,5 mio. kr.



Omvendt er de røde tal røget i vejret hos Munch Møbler fra 6,7 mio. kr. i 2000/01

til knap 36,3 mio. kr. i det seneste regnskab.



Man skal faktisk helt tilbage til 1998/99 for at finde et lillebitte plus på

bundlinien hos Munch, mens Labofas underskud de sidste fem år har haft permanent karakter. Millionerne er fosset ud af de to

virksomheder, som under moderselskabet Skandinavisk Group A/S har tre udenlandske søsterselskaber, Vario i Tyskland, President

i England og Gipsen i Holland.



Her og nu befinder kontormøbelbranchen sig midt i sin værste orkan.



Henved

en tredjedel af det internationale marked er forsvundet, og priserne rasler ned i noget, der ligner et frit fald.











Bunden

ikke nået

Nils Knudsen regner ikke med, at bunden er nået, men han tilkendegiver samtidig, at Munch med udviklingen af

de nye serier har vist, at man ikke agter at strække gevær.



- Jeg tror, at markedet fortsat vil vige, men jeg tror

samtidig, at vi går frem. Der er ikke mange i branchen, der har muskler til at udvikle fem nye produktserier, som vi har gjort,

siger han.



Koncernens trængsler er ikke gået upåagtet hen hos ejerne, som via selskabet Skandinavisk Holding,

i sidste ende er landets tobaksfamilier, Færch, Obel og Augustinusfonden, som har tabt i hundredevis af millioner på at

involvere sig i kontormøbler.



For få måneder siden blev den samlede koncernledelse i Skandinavisk Group med

hovedsæde i Holte sat fra bestillingen.



Tidligere har Skandinavisk Holding forsøgt at sælge koncernen, men

den handel glippede.



Ejerne har indsat den kendte virksomhedsdoktor Ole Krogsgaard som bestyrelsesformand i koncernen, og han

lægger ikke skjul på, at branchens problemer har vist sig meget værre end oprindeligt antaget.



- Regnskaberne

i koncernens selskaber har vist, at de ikke har været godt nok forberedte til en omstilling, men jeg vil så også

indrømme, at der da intet mærkeligt er i, at man får problemer, når en tredjedel af ens marked forsvinder

på ét år. Det, det i al sin enkelhed handler om nu, er at vi får alle virksomheder til at fungere godt under

de givne omstændigheder, og vi er godt i gang med processen, siger han.



Ifølge Nils Knudsen får Munch/Labofa

fusionen ikke overordnet negative konsekvenser for underleverandørerne.



- Nogle vil få mere at lave. Andre vil få

mindre. I øvrigt har nogle af vore underleverandører spillet en aktiv rolle i udviklingen af vores nye produktserie,

forklarer han.



På spørgsmålet om ikke de vedvarende dårlige regnskaber, fyring af koncernledelsen og

salgsplanerne er med til at skabe utryghed i organisationen, svarer han:



- Nej! For vi ved, hvad vi vil. Vi har udviklet de produktserier

ikke bare for at overleve, men for at skabe ny vækst!

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen