Berlingske Business
08:32Novo og Genmab i fokus på aktiemarkedet på afventende dag

Misforstået arbejdsmiljø

Som BST-konsulent er jeg noget forbløffet over at en underdirektør i DA tilsyneladende

er så ringe orienteret om BST''s arbejdsgrundlag og arbejdsmetode - emnet er åbenbart ikke mere aktuelt, end at medlemsvirksomhederne

i DA ikke har det på dagsordenen særlig tit.


Men da den - absolut tiltrængte - debat om BST gerne skulle foregå

på et sobert grundlag, føler jeg det nødvendigt at korrigere de umiddelbare misforståelser. I forlængelse

heraf skal jeg gerne uden beregning stille op på et møde i DA for at orientere nærmere om BST og BST''s arbejdsforhold.

Dermed kan DA måske også servicere medlemmerne bedre og da mange af DA''s medlemmer også er medlemmer i et BST vil

det nok være fordelagtig for alle parter.


1. påstand: "BST kommer som en slags myndighedernes forlængede

arm". Dertil er at sige, at BST ikke på nogen måde er en offentlig instans. BST''erne rundt omkring i landet er ejet

af medlemmerne dvs. de tilslutningspligtige virksomheder og offentlige institutioner. Der er ikke knyttet nogen form for offentlige

tilskud til BST''s drift. BST konsulenter har en skærpet tavshedspligt om alle virksomhedsinterne forhold -også i forhold

til myndighederne herunder Arbejdstilsynet.


2. påstand: " Men det er fantastisk vigtigt, at arbejdet med arbejdsmiljø er

bygget på frivillighed". Det lille ''men'' i Thomas P. Nielsens udtalelse antyder, at BST påtvinger virksomhederne

at arbejde på en bestemt måde med arbejdsmiljø, eller overhovedet påtvinger virksomhederne noget som helst.


Det

hverken kan eller vil BST. Medlemsvirksomhederne kan bruge BST eller lade være. BST kan alene rådgive om arbejdsmiljømæssige

forhold på opfordring fra medlemsvirksomhederne. I dette rådgivningsarbejde ligger der ingen mulighed for at tvinge nogen

til noget som helst ej heller til at høre på eller indhente kvalificerede rådgivning.


Hvis Thomas P. Nielsen

med sit udsagn mener, at der for visse branchers vedkommende er tilslutningspligt til BST er han dog korrekt afmarcheret. Tilslutningspligten

kan diskuteres og bliver det jo netop nu i kraft af beskæftigelsesministerens tilbagevirkende udmelding. Men denne diskussion drukner

i Thomas P. Nielsens videre påstande.


Desuden står det enhver tilslutningspligtig virksomhed frit for at vælge blandt

landets godt 50 konkurrerende BST''ere. Og denne konkurrence er mindst lige så hård som vi finder den på konsulentmarkedet

i øvrigt.


3. påstand: "Der kan ikke trækkes standardiserede løsninger ned over nogen virksomheder".

I arbejdsmiljøarbejdet har de professionelle - herunder BST - igennem en lang årrække afprøvet modeller,

forsket i konsekvenser af miljøpåvirkninger, konstateret ulykkesårsager og rådgivet virksomheder, der stod

overfor massive påbud etc. fra myndighedernes side. Denne akkumulerede viden kan man selvfølgelig affærdige med

en bemærkning om, at "der ikke kan trækkes standardiserede løsninger ned over nogen virksomheder". I

forlængelse af dette opsigtsvækkende synspunkt kunne jeg have lyst til at spørge DA - der som medarrangør

af diverse kursustiltag indenfor ISO 9001, Balanced Scorecard, TQM og andre kvalitetsstyrings- og managementsystemer, om ikke, der

her foregår en særdeles tydelig "standardisering af løsninger"? Det der er tale om i arbejdsmiljømæssige spørgsmål

i forhold til BST-arbejdet er naturligvis, at erfaringer nyttiggøres i forhold til alle medlemmer. Ingen kvalitetsbevidst virksomhed

ville benytte sig af standardiserede løsninger, hvis disse løsninger ikke opfyldte formålet optimalt.


Hvis

Thomas P. Nielsen stadig sidder uden for den nære kontakt med medlemsvirksomhedernes daglige forhold, vil jeg gerne påtage

mig at sætte ham i kontakt med flere af mit egen organisations medlemsvirksomheder, der så kunne vejlede ham om deres

krav til BST og måden de får dem opfyldt på. I parentes bemærket tæller vores medlemskartotek nogle

af landets største virksomheder, der er kendte for en stringent og barsk indkøbspolitik - også overfor konsulentvirksomheder.

I deres regnskaber tæller gebyret for BST medlemskabet ikke højere end at vi konstant måles i forhold til vores konkurrenter

i andre konsulentvirksomheder.


Diskussionen om BST kunne med et bedre udgangspunkt dreje sig om karakteren af de ydelser, de

enkelte BST''ere i dagens Danmark skal være i stand til at levere, om fordelene ved BST''ernes uafhængige rolle både

i forhold til arbejdstagere og arbejdsgivere og myndighederne og måske også om en sammenligning mellem de skandinaviske

lande - specielt Sverige - hvor liberaliseringen af arbejdsmiljøet har slået igennem i højere grad.


Men disse

diskussioner skal forgå på et sagligt og ikke et rigoristisk ideologisk grundlag. I denne diskussion er der sandsynligvis

mange kvalificerede debattører -både fra BST-side og andetsteds fra.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen