Berlingske Business

Minister kører sololøb med højteknologifond

Videnskabsministeren har ikke holdt sit løfte om at tage oppositionen med på råd i spørgsmål om den

højteknologi-forskningsfond, som regeringen har taget initiativ til.



Derfor kræver Folketingets forskningsudvalg

i dag videnskabsminister Helge Sander i samråd.



- Allerede i foråret lovede Helge Sander, at han ville forhandle

med os om, hvordan højteknologifonden skulle se ud.



- Men selvom lovbehandlingen er i gang, har vi ikke hørt fra

ham, siger Anne-Grete Holmsgaard, forskningspolitisk ordfører for SF.



Socialdemokraternes forskningsordfører, Lene

Jensen, undrer sig meget over, at Socialdemokratiet overhovedet ikke er blevet indbudt. Derfor har SF og Socialdemokraterne nu taget

det usædvanlige skridt at kræve ministeren i samråd med Folketingets forskningspolitiske udvalg.



- Når

han ikke selv kan finde ud af at komme til os, selvom han har lovet os at forhandle, så må vi jo trække ham ind,

siger Anne-Grete Holmsgaard.











Enevold

S og SF mener ikke, at videnskabsministeren alene skal udpege den bestyrelse, der skal

uddele forskningspengene. Partierne ønsker en bredere sammensat bestyrelse, end der er lagt op til i de nuværende udmeldinger fra

regeringen. I stedet for overvejende at bestå af erhvervsfolk skal bestyrelsen sammensættes af både erhvervsfolk

og repræsentanter fra forskningsverdenen, mener de to partier.



- Man må sige, at udpegelsen af bestyrelsen sker efter enevældighedsprincippet.

Helge Sander har tilsyneladende den opfattelse, at bare man sætter nogle erhvervsfolk ind i en bestyrelse, så lykkes det hele.



Det

kan ifølge Anne-Grete Holmsgaard betyde, at forskningspengene ikke går til bæredygtige projekter, fordi erhvervsfolk

ikke tænker langsigtet og samtidig kan have egeninteresser, der løber med forskningspengene. Der skal være erhvervsfolk

i bestyrelsen, men den skal ikke være domineret af erhvervsfolk, mener de to ordførere. Fundatset for Højteknologifonden

skal ikke alene finansiere forskning i højteknologi, mener de to partier.



- Fondens sigte er lidt umoderne, siger socialdemokraternes

Lene Jensen.



- Regeringens definition af højteknologi udelukker en række af de områder, hvor der i dag virkelig

sker vigtige nybrud. Vi kan skabe vækst og værdi ved at tænke mere i procesorienterede teknologier og ikke kun i ''hardware''-teknologier.

F.eks. burde fonden omfatte forskning i kreative processer, for det er ved at være kreative, vi skal klare os fremover, siger

Lene Jensen.



Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra Videnskabsministeren.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen