Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Mindre virksomheder må ikke blive et halehæng

Danmark er et af de få lande i EU, som ikke har en politik særligt rettet mod udviklingen af små og mellemstore

virksomheder. Det skal der laves om på, hvis det står til Håndværksrådets direktør, Lars Jørgen

Nielsen.



Han står fremme i forreste linje, når Kronprins Frederik i dag åbner Håndværkets Hus på

Islands Brygge i København. Huset bliver nyt hovedkvarter for Håndværksrådet og en række af rådets medlemsorganisationer,

og dermed samles en række af de organisationer, der repræsenterer små og mellemstore virksomheder (SMV) under samme

tag.



Udviklingen i erhvervs- og arbejdsgiverforeningernes verden går stærkt i disse år. Organisationerne under

Dansk Arbejdsgiverforenings paraply samler sig i branchesøjler som Dansk Industri, Dansk Handel & Service, Handels-, Transport-

og Serviceerhvervene, HTS, og Tekniq. Fra 1. januar er det byggeriets tur i den ny organisation Dansk Byggeri, som består af Byggeriets

Arbejdsgiverforening, BYG og Danske Entreprenører.



Håndværksrådet derimod har valgt at gå den

anden vej og satse på at udvikle sig som en bred erhvervspolitisk organisation for SMV''ere, frem for at tage konkurrencen op

med tunge organisationer som Dansk Industri og det nye Dansk Byggeri.



- Alle andre brancheorganisationer har også store

virksomheder som medlemmer, derfor vil de aldrig have samme troværdighed i forhold til SMV''erne. De risikerer i stedet at blive

halehæng til de nye, store brancheorganisationer, mener Lars Jørgen Nielsen.



Mange mindre virksomheder er i dag

afhængige af de store virksomheder som underleverandører. Er det ikke lige så vigtigt, at store virksomheder har gode

vilkår, som at små har det?



- Naturligvis er der en række vilkår, som er fælles for dansk erhvervsliv, f.eks.

at økonomien kører ordentligt. Men der er en række områder, hvor der er behov for at sætte særlig

fokus på de mindre virksomheder. Det gælder f.eks. konkurrence- og tilbudsregler, hvor de små virksomheder ofte kommer

i klemme i forhold til de store. Det gælder forskelsbehandlingen af selvstændige og medhjælpende ægtefæller

på det sociale område. Og det gælder også den teknologiske rådgivning, siger Lars Jørgen Nielsen.











Forskning

og rådgivning

- Regeringen og de store brancheorganisationer fokuserer i øjeblikket meget på behovet for at få

skabt mere forskning, hvilket også er fornuftigt. Men set fra en SMV-synsvinkel er det ikke nok at lave forskning, det er lige

så vigtigt at få formidlet forskningsresultaterne ud i de mindre virksomheder, så de får et grundlag for at

udvikle sig.



- Derfor er det et problem, at politikerne i øjeblikket trapper op på forskningen samtidig med, at

de trapper ned på de teknologiske informationscentre, TIC. Det er tilsyneladende ikke gået op for politikerne, hvor vigtigt

det er at have et teknologisk rådgivningssystem spredt ud over hele landet til at sikre, at mindre virksomheder får tilført

ny viden udefra, siger Lars Jørgen Nielsen.



Han mener derfor, at det er vigtigt at gennemtænke hele det teknologiske rådgivningssystem

- eventuelt sammen med iværksætterrådgivningen - med henblik på at sikre, at Danmark har et landsdækkende

net af statsfinansierede rådgivningsinstitutioner.



- De nuværende problemer med TIC-systemet er en selvskabt plage

fra politikernes side, fordi de har valgt at lade amterne medfinansiere centrene, konstaterer Lars Jørgen Nielsen.











Behov

for SMV-politik

Danske politikere taler meget om små og mellemstore virksomheder, men mangler en samlet politik på området,

mener Lars Jørgen Nielsen.



- I Danmark fokuserer vi meget på rammevilkår for virksomhederne, eller også

fokuserer vi på iværksættere. I modsætning til langt de fleste EU-lande har vi ingen politik, der beskæftiger

sig med særlige virkemidler rettet mod de små og mellemstore virksomheder, og det er en fejl.



- Vi har brug for at

få formuleret en særlig SMV-politik i Danmark - den må gerne have et kraftigt iværksætterislæt

- men den skal også fokusere på, hvordan de små virksomheder overlever, udvikler sig og bliver ældre, siger

Lars Jørgen Nielsen.



Han mener, at en SMV-politik bør fokusere på følgende hovedpunkter:



l rådgivningsstrukturen

- teknologisk information og iværksætterrådgivning



l finansiering til SMV''ere - herunder hvordan SMV''ere får

adgang til pensionskassernes milliardformue



l konkurrence- og tilbudslovgivningen - sikring af de mindre virksomheders rettigheder

i forhold til de større



l administrative byrder



l selvstændige og medarbejdende ægtefæller - ligestilling

med lønmodtagere i sociale forhold



l EU-lovgivning - danske politikere skal arbejde mere aktivt for at sikre undtagelser

for SMV''ere i EU-lovgivningen



Kritikere af Håndværksrådet mener, at rådet repræsenterer en uddøende

race bestående af forskellige små håndværk og mindre virksomheder. Har de ikke ret?



- Den holdning rystede

mig mere, da jeg startede i Håndværksrådet. Den gang spåede folk, at vi kun ville overleve i tre år,

men nu har jeg været direktør i 12, og jeg er ikke i tvivl om, at der fortsat vil være brug for et talerør

for små og mellemstore virksomheder. Folk, der siger sådan, lader sig tilsyneladende blænde af de fine nye branchesøjler,

som bliver dannet.



- Ser man sig om i Europa, så har alle lande bortset fra Norge organisationer, som udelukkende varetager

SMV''ernes interessere, og som har stor indflydelse. Sådan vil det også være i Danmark, konstaterer Lars Jørgen

Nielsen.



En anden kritik af Håndværksrådet er, at I er for lille en organisation og ikke har de nødvendige

kompentencer til at varetage jeres medlemmers interesse. Hvad siger du til det?



- Jeg mener ikke, at det er rigtig. Vi har valgt

at udvikle spidskompetencer på de erhvervspolitiske områder, der har betydning for mindre virksomheder. Det gælder

erhvervspolitik, det juridiske områder samt det internationale område og EU. Jeg tror f.eks., at mange - hvis ikke de

da ikke lige kommer fra andre organisationer - vil være enige i, at Håndværkrådets kompetencer på EU-området

er helt i top, siger Håndværksrådets direktør.

Violiner og smede

Lars Jørgen Nielsen forventer,

at det nye domicil ved havnefronten i København vil være med til at styrke rådets kompetencer yderligere.



Det

specielle ved Håndværksrådet er nemlig, at organisationen fungerer som paraplyorganisation for intet mindre end

33 fagorganisationer, som dækker alt fra violinbyggere over anlægsgartnere til snedker- og tømrermestre, autoreparatørerer

og smedevirksomheder. Alt i alt repræsenterer rådet ca. 22.500 SMV''ere.



De forskellige organisationer ligger hver

især inde med viden om SMV''eres vilkår og for at kunne udnytte den viden bedre, besluttede Håndværksrådet for

tre år siden at bygge et nyt domicil ved havnefronten i København.



- Ved at flytte sammen herude, håber vi

at kunne opbygge et dynamisk miljø, hvor vi kan drage fordel af at have eksperter fra de forskellige organisationer under

samme tag, siger Lars Jørgen Nielsen, der understreger, at de forskellige medlemsorganisationer fortsat vil fungere som selvstændige

foreninger.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen