Berlingske Business

Mere iværsætteri

Den danske iværksætterlyst har det skidt. Nye tal viser, at antallet af iværksættere er faldet med 30 procent

i den borgerlige regerings to-årige levetid trods regeringens målsætning om, at Danmark skal nå op i den absolutte

verdenselite, når det gælder iværksætteri.



Den svigtende lyst til at starte nye virksomheder kan selvsagt

ikke alene lastes den borgerlige regering.



Dels har konjunkturerne været dårlige i perioden. Det har naturligvis

mindsket lysten til at starte for sig selv. Dels har regeringen gjort en prisværdig indsats for mindske antallet af administrative

byrder for små virksomheder.



Samtidig er der taget omkring 30 forskellige initiativer, der skal fremme innovation i Danmark.



Men

skal den negative udvikling vendes , må der gøres mere, og der må også prioriteres hårdere.





skatteområdet bør det f. eks. gøres muligt at lægge midler til side udbeskattet på særlige konti,

så direktører og andre, der har mod på at sætte nye virksomheder i drift, kan gøre dette i større

omfang. Beskatningen kan så falde, når risikoen er taget og gevinsten trækkes ud til forbrug. Sådanne ordninger

virker i USA og England.



Regeringen kan desuden intensivere arbejdet på at stille iværksættere, der har været

igennem en konkurs, bedre. "Genstartere" er ofte dygtige iværksættere.



Desuden må vi have skabt et

velfungerende børsmarked for små virksomheder. Regeringen kan bidrage ved at forenkle aktieavancebeskatningen, så

det bliver muligt for private at handle med aktier i små firmaer uden at skulle realisere dem af skattemæssige grunde.

Her er den nuværende treårs-regel for skattefrihed ved salg af aktier i vejen. Men den regel tør regeringen ikke

ophæve, fordi den er i konflikt med skattestoppet.



Endelig kan regeringen på forskningsområdet overveje at

opprioritere nogle af de områder, hvor danske virksomheder har vist, at de er stærke.



Foreløbig dukker Erhvervsminister

Bendt Bendtsen sig. Han vil afvente effekten af de igangværende initaitiver, inden han gør mere.



Det er en defensiv

holdning, som ingen vegne fører.



Danmark skal have fuld fart på iværksætterpolitikken. Ellers bliver

der ikke virksomheder tilbage til at finansiere den velfærd, som regeringen jo ikke vil skære ned på.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen