Berlingske Business

Mejerifusion giver optimisme hos danske underleverandører

Hos firmaet Dansk Rustfri Kolding A/S har de store forventninger til fremtiden, efter at det onsdag blev officielt, at Arla Foods og det hollandske mejerselskab Campina fusionerer til at blive Europas største og verdens næststørste mejerivirksomhed.

- Der vil være både fordele og ulemper for en virksomhed som vores med 22 ansatte, som har specialiseret sig i at fremstille tanke til bl.a. mejerier, men også til medicinalindustrien, siger ingeniør Per Busk fra Kolding.

Dels vil et nyt selskab skulle opføre nye store mejerier, dels vil der ske en masse ombygninger rundt omkring, når der flyttes rundt på produktionerne, og så vil der også skyde en række mindre mejerier op, når der nu kommer en så stor aktør på banen, og alle sammen skal bruge nye tanke og nyt udstyr.

Speciale i rustfrit stål

I Trekantområdet, som Kolding jo er en del af, findes en lang række mindre virksomheder, som har specialiseret sig inden for produktion med rustfrit stål, som er den metalform, som både fødevarevirksomheder og medicinalvirksomheder bruger, og Per Busk tror også på, at andre rustfrie stålvirksomheder vil få nye muligheder i kraft den nye fusion. Udover denne underskov af meget specialiserede fremstillingsvirksomheder findes i Danmark også store og velrenommerede ingeniørvirksomheder som GEA i Skanderborg, APV i Silkeborg og Niro i Hovedstadsområdet, som ofte får de store projekteringsopgaver, og som i høj grad bruger danske underleverandører.

Selve fusionen af de to mejerier blev offentliggjort kl. 10.00 ved et pressemøde i Århus, og det nye selskabs direktion er planlagt til at være København. En af hovedbegrundelserne for fusionen er de stadigt lavere priser på mælk i Europa, som ventes at falde med 20 pct. frem til 2008, hvilket kræver en stærkt øget effektivisering på stadigt færre og stadigt større mejerier.

Ifølge oplægget fra de to fusionspartnere venter man at kunne score synergieffekter på omkring én milliard danske kroner om året, som bl.a. hentes ind på indkøb og på en slankning af administrationerne.

Men også en styrkelse af positionen overfor den stadig mere magtfulde og stadigt mere internationale detailhandel spiller afgørende ind.

Dansk formand

Den hidtidige bestyrelsesformand for Arla Foods, Knud Erik Jensen, er udset til at blive formand for det nye selskab, som ifølge planerne - og hvis EU''s konkurrencemyndigheder giver lov - kan etableres i foråret 2005.

Formanden for det hollandske selskab, Kees Wantenaar, bliver næstformand, mens den nuværende adm. direktør i Campina, Justinus Sanders, bliver adm. direktør, mens Arlas direktør Åke Modig bliver viceadministrende direktør.

Det nye selskab vil få 27.950 ansatte, vil have 98 mejerier, 21.000 andelshavere, håndtere 13,7 milliarder kilo mælk - en tiendedel af mælken i EU, og omsætte 75 milliarder kroner om året.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen