Berlingske Business
14:41Endnu en hedgefond shorter Pandora

Megen teori om frit valg

Jeg var som ansat i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) selv med til at formulere og forhandle frit-valg-modellerne på

finansområdet. Jeg vil selvfølgelig sammen med mine modparter gerne fremstå som innovativ, men jeg må desværre

afkræfte, at der var noget særligt nyskabende i det, vi aftalte. Der var blot tale om en videreførelse af den naturlige

udvikling af overenskomsterne.



Det er derfor også med en vis undren, at jeg kan læse i Erhvervsbladet den 12. februar

2003, at frit valg ifølge arbejdsmarkedsforskere mv. er den helt store nyhed, og nu pludselig skulle være farligt for

de små virksomheder, og samtidig kan bruges til at presse medarbejderne i de virksomheder, hvor fagforeningerne står svagt,

og ydermere truer den samlede fagbevægelse.



Den måde, vi har skruet frit valg sammen på i finanssektoren, er,

at først skal det aftales mellem virksomhed og tillidsrepræsentant, hvad der er frit valg mellem. Det kan f.eks. være

at bytte nogle af lønkronerne ud med supplerende forsikringer, ADSL-forbindelser, avis, pension eller frihed. Herefter er det

op til den enkelte medarbejder at afgøre, om han/hun vil udnytte det frie valg eller ej.



Virksomhederne - små som

store - kan altså lade være med at tage det første skridt. Helt lade være med at indgå en aftale om

frit valg. Der er ikke noget, der umiddelbart er farligt her, og jeg tror egentlig ikke, at der er ret mange virksomheder i den finansielle

sektor, der lige med det samme vil aftale sådanne frit-valgsmodeller.



På sigt kan det så til gengæld

godt være, at gode frit-valgsmodeller bliver en konkurrenceparameter, når virksomhederne skal tiltrække arbejdskraft.

Men det er der jo heller ikke noget odiøst i, og virksomhederne konkurrerer jo allerede i dag på lønnen og på ansættelsesvilkårene

i øvrigt.



Det er også svært at få øje på presset på medarbejderne. Alternativet er jo,

at der slet ikke er noget at vælge i mellem, og så er man da for alvor og pr. definition presset.



Endelig er truslen

mod fagbevægelsen ved frit valg lige til at overse. Med mindre det da skal gøres til et selvstændigt mål

at have fællesskab i at være fælles utilfreds med det, man fælles har opnået. Hertil kommer, at frit

valg jo slet ikke er noget nyt. Den efterhånden hele uges feriefridage er jo også valgfri. Vil man have friheden, eller

vil man have pengene? Og selvom det er så gammelt, at det slet ikke er kommet ind under begrebet valgfrihed, så er der

jo ikke noget nyt i, at en medarbejder med sin virksomhed kan aftale nedsat tid eller en uges frihed uden løn. Eller vælge

at betale ekstra ind til pensionsopsparingen og i øvrigt vælge sammensætningen af pensionsdækningen og -investeringerne.Jeg

mener derfor sammenfattende, at vi i finanssektoren med overenskomsterne fra 2003 dybest set blot er gået et skridt videre ad

den vej, som vi hele tiden er gået. Her skal så tillægges det, der er sket på overenskomstområderne

i de seneste par år. Nye overenskomster har jo en forhistorie og kommer ikke af sig selv. På finansområdet havde

vi forud måtte erkende, at vores normallønsoverenskomster, som de hidtil havde været, ikke var forenelige med pc-bruttolønsordningerne.

Disse ordninger var en mulighed for at bytte lønkroner mod pc-udstyr.



Jeg skal ikke her komme ind på forhistorien

på slagteriområdet. Blot kan det konstateres, at man forud i 2001 havde et meget langt forhandlingsforløb.



Netop

forhistorien er så vigtig for indsigt i og forståelse for overenskomsterne fra 2003, at man skal være arbejdsmarkedsforsker

for at kunne overse den.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen