Berlingske Business

Med solen i centrum

Den knap halvandet år gamle solcellevirksomhed, PowerLynx A/S i Sønderborg, har hidtil været en ren underskudsforretning,

og først om et par måneder fremstilles det første produkt baseret på selskabets teknologi. Alligevel tegner

det til at blive en industriel solstrålehistorie.



Administrerende direktør i det delvis Danfoss-ejede selskab, Henrik Raunkjær,

får sollys i øjnene, når han taler om udsigterne på langt det største europæiske marked, Tyskland,

hvor de store producenter og leverandører af solceller også befinder sig.



I december kunne PowerLynx offentliggøre,

at der var indgået en treårig rammeaftale med en stor tysk producent om levere vekselrettere, invertere, til en værdi

af over 100 mio. kroner. Inverterne omformer solens jævnstrøm til vekselstrøm, så den kan sendes direkte

ud på elnettet.



- Vi budgetterer med en omsætning på 10 mio. euro i 2006, og en stor del af salget skal hentes

på det tyske marked, hvorfra de store producenter opererer i hele Europa, siger Henrik Raunkjær.

Behov for

dansk ordning

I 2003 blev der i Tyskland installeret solcelleanlæg med en samlet kapacitet på 260 megawatt, en stigning

på 40 pct. i forhold til året før, og det var endda inden, de offentlige tilskud til solenergi blev yderligere

forbedret. Med virkning fra i år ved de tyskere, der investerer i denne vedvarende energiform, at de får 57 eurocent,

4,20 kr., for hver kWh, de producerer til nettet, og at ordningen varer i hvert fald 20 år.



For nylig præsenterede

Energistyrelsen et oplæg til en national strategi på solcelleområdet, så dansk forskning, udvikling og industri

kan få gavn af de årlige vækstrater på 30 pct. på verdensmarkedet.



PowerLynx-direktør Henrik

Raunkjær så gerne det nuværende statslige tilskud på 40 pct. til etablering af solvarmeanlæg aftrappet

over nogle år, hvis nettomålerordningen til gengæld blev gjort permanent i stedet for at udløbe i 2006. Nettomåler

vil sige, at strømmåleren "løber baglæns", når et solcelleanlæg producerer mere strøm,

end huset eller bygningen forbruger, og således tjener penge på at afsætte strømmen til elnettet.



-

Det ville hjælpe os gevaldigt. Vi har også brug for et større hjemmemarked, idet vi skal leve af at sælge

apparater til de store solcelleproducenter i udlandet - og i deres eget navn. V vil derfor også gerne sælge installationer

i Danmark med PowerLynx-navnet, så vi kan få testanlæg og referencer, siger Henrik Raunkjær.

Teknologi

fra Danfoss

PowerLynx har aftaler med EnergiMidt A/S om test af prototyper og har endvidere samarbejde med Aalborg Universitet om udvikling

af kontrolalgoritmer og software til inverterne.



Den basale teknologi leveres af Danfoss, der har over 25 års erfaring

fra frekvensomformerbranchen, og det er ikke tilfældigt, at tre ledende PowerLynx-medarbejdere har en fortid hos Danfoss Drives

i Gråsten.



- Vi har en teknologi, som de andre ikke har, og den er tillige pakket pænt ind. 85 pct. af de komponenter,

vi anvender, er på basis af Danfoss Drives. På den måde kan vi overføre moden teknologi til en mere umoden branche,

der først for alvor begyndte at vokse for 10 år siden. Jeg tror, vi har ramt det rigtige tidspunkt, idet solcelle-branchen

er på vej fra tiden med pionerånd til at blive mere industrialiseret, og derfor efterspørger producenterne pakkeløsninger,

så de kan levere mere end solceller til kunderne, siger Henrik Raunkjær.

Stærke kræfter

De store

leverandører af solcelleanlæg er dels japanske elektronikproducenter som Sharp, Kyocera, Mitsubishi og Sanyo, store olieselskaber

som Shell og BP samt specialiserede firmaer inden for solcelleteknologi.



Den største producent af invertere, tyske SMA,

vurderes at producere 70.000 om året, og den næstestørste, Fronius, producerede 14.000 enheder i fjor. PowerLynx

indleder produktionen hos bb electronics A/S i Horsens i maj og venter at producere nogle få tusinde i år - og med kraftig

vækst næste år.



Til den tid vil invertere til udendørs brug på det amerikanske marked formentlig

også være i produktion. De tre største solcellemarkeder er USA, Japan og Tyskland.



- Vi er i kontakt med de

15 største producenter af solcelleanlæg, og kan vi hente en til to kontrakter årligt, vil vores udvikling være

sikret. Der vil typisk være tale om rammeaftaler om levering af invertere i kundens navn, siger Henrik Raunkjær.

Fra

fire til 40 ansatte

I perioden 2002-2007 venter PowerLynx, at antallet af egne medarbejdere, primært udviklingsfolk, vil stige

fra fire til 40. 1. april tiltræder medarbejder nummer 16, og inden årets udgang ventes staben at være 20 ansatte.





Dertil kommer, at udviklingsselskabet giver beskæftigelse hos bb electronics, Danfoss, industrielle designere og andre,

der varetager outsourcede funktioner.



Det svarer til omkring 15 personer.



PowerLynx-ledelsen kunne i det første

årsregnskab betegne et underskud i 10 mio. kroners-klassen som "meget tilfredsstillende".



Det var nemlig bedre

end budgetteret. I år reduceres minuset drastisk, og næste år skulle der gerne være overskud.



Ejerkredsen

består af den samlede ledelse i PowerLynx, Henrik Raunkjær, Aksel Jepsen, Uffe Borup og Karsten Ries, samt Danfoss Innovation

A/S, Danfoss-topchef Jørgen Mads Clausen og erhvervsmanden Bent Kristensen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen